Digitale fotos på PC

Som så mange andre, har familien haft skabe og skuffer fyldt med fotos og lysbilleder, som stort set aldrig blev set. Gennem de sidste par år har jeg haft stor fornøjelse af at skanne disse ca. 13.000 fotos ind på computeren, og derved fået langt mere glæde af de gamle minder. Det har givet mig en vis interesse for digitale fotos, og i det følgende kan du læse lidt om dette spændende og udviklende område. Lad mig høre nærmere, hvis du har kommentarer til nedenstående betragtninger.

Fra opbevaring af fotos på film, dias og papir bevæger fotos i disse år sig over i computerverdenen og skifter tilstand fra analog til digital form. Nogle fordele og ulemper kan sammenstilles således:

 

Fotos på papir, film og dias	Digitalfotos på computeren
Mange fotos fylder fysisk op, og gamle foto har en tendens til at blive gemt bort og sjældent blive set	Digitalt opbevarede fotos fylder ikke fysisk, er lette at katalogisere og finde frem for blive set
Fysiske billeder bliver falmet med tiden	Digitale fotos bevarer altid kvaliteten
Fysiske billeder kan ses uden hjælpemidler bortset fra evt. fremviserapparat	Digitale fotos kræver en computer (eller digital billedramme) for at blive set
Mangfoldiggørelse er normalt besværlig og kostbar	Mangfoldiggørelse ved kopi mellem digitale medier er hurtig og billig
Traditionel foto koster 3-4 kr. at trykke på knappen	Gratis at tage billeder, når først udstyret er anskaffet
Ret billigt udstyr	Kostbart at anskaffe udstyret
Gennemprøvet udstyr i god kvalitet	Digitalfotos stadig ikke helt udviklet
Man skal vente til at hele filmen er taget færdig og derefter på fremkaldelsen	Man kan straks se og anvende resultatet

Digitalisering af fotos

At få fotos ind på PC'en kan ske på en række måder: Flatbed skanning, film skanning og digitalfotos. De to førstnævnte former for digitalisering muliggør indskanning af både gamle eksisterende og nye fotos, mens digitalfotografering er mere fremadrettet.

Flatbed skanning

Med priser fra under 1.000 kr. for endda udmærkede A4 flatbedskannere er det en nærliggende måde at indskanne papirfotos til computeren. Samtidig er flatbedskanneren et fremragende redskab til skanning af alle mulige dokumenter. Til nogle skannere kan fås ekstraudstyr til skanning af film. Flatbed skanneren er således et godt all round redskab, når papirdokumenter og -fotos skal ind på computeren.

Min egen Epson GT-7000 SCSI flatbed skanner til knap 3.000 kr. udmærker sig ved at være både brugervenlig og passende hurtig - ca. 15 sekunder for A4-skanning i passende kvalitet. Bemærk at andre skannere kan være flere minutter om at skanne en enkelt side. Primært anvendes skanneren til skanning af arkivalier, som på computeren har samme fordele som fotos.

Film skanning

Ønsker man at indskanne mange eksisterende fotos f.eks. dias eller papirbilleder, hvor man har bevaret de oprindelige farvenegativer kan det med stor fordel betale sig at investere ca. 4.000 kr. i en egentlig filmskanner. HP's Photo Smart foto skanner skanner således både dias i ramme, umonterede dias, farvenegativer og papirfotos i op til 15x18 cm. På internetadressen www.hamrick.com kan man anskaffe VueSmart, som er et særdeles effektivt program for indskanning af disse medier. Fra traditionelle farvenegativstrimler kan man indskanne op mod et par hundrede fotos i timen. Siden jeg anskaffede min fotoskanner er der kommet flere gode alternativer på markedet, og hos Hamrick kan man finde udmærkede anmeldelser af udvalgte skannere.

Gennem de sidste par år har jeg skannet godt 11.000 af familiens fotos ind strækkende sig over de sidste 50 år. I alt fylder disse billeder knap 3 GB - ikke meget på dagens store harddiske. Både for mig selv og andre har det været en kæmpe fordel at få gjort hele dette billedarkiv let tilgængeligt, og udgør med lidt højttravende ord et historisk dokument en del af familiens fællesarv.

Digitalkamera

Nærliggende er det naturligvis at digitalisere billedet allerede ved optagelsen. Digialkameraer kommer i disse tider stormende ind på markedet og tendensen over de næste par år vil være stigende kvalitet og faldende priser. Langt de fleste digitalkameraer - selv de billigste - er glimrende til de mere begrænsede behov - f.eks. internetpublicering og dokumentation. Og de nyere 2 - 3 mega-pixel-kameraer dækker langt de fleste amatørbehov. Men det er stadig en ny teknologi, hvor der er mulighed for forbedring af kvaliteten. Således belønnes tålmodighed med et bedre pris/kvalitet forhold, men samtidig udskyder man også fordelene ved digitalkameraet.

For et halvt års tid siden anskaffede jeg et Canon Digital Ixus 2,1 Mpixel kamera til 7.000 kr (prisen er i dag ca. 4.000 kr - hmmmm!). Kameraets beskedne størrelse som en pakke "Prince" gør, at man har det med overalt, så man ikke misser en fotomulighed. Indtil videre har jeg taget omkring 3.200 fotos, men jeg har naturligvis kun gemt de bedste. Og det er netop en af fordelene: Man tager masser af gratis fotos, udvælger de bedste og smider resten væk. Derved bliver billedkvaliteten klart bedre.  Det medfølgende 8 MB med plads til ca. 12 billeder i normal-kvalitet er alt for småt. Man skal investere ca. 700 kr i 48 MB til ca. 80 billeder. Udveksling af billeder med PC-en gennem USB porten er overbevisende effektiv. Eneste minus er, at blitzen lige er lille nok til at oplyse større rum.

Her i begyndelsen af 2001 ser det ud til, at Canons G1 3,4 Mpixel får de bedste anmeldelser. Kameraet er lidt større end Digital Ixus og har en mængde indstillingsmuligheder. En svaghed ved de fleste 3 Mpixel kameraer er, at man optager enten i 2.048x1.536 pixels (som giver meget store billedfiler), i 1.024x768 pixels (som ikke tager højde for næste generations skærmopløsning) eller i 800x600 (som er for småt). Den gode mellemstørrelse på 1.600x1.200 som tager hensyn til både filstørrelse og kommende skærmopløsning findes desværre ikke.

Sikkerhedskopiering

Selv med komprimerede billedformater er det uundgåeligt, at billederne kommer til at tage plads op på harddisken. En god og stor harddisk er derfor et krav. Som altid bør man tage backup af sine data - også billeddata. Til dette vil jeg anbefale at man anskaffer en CD-skriver, som også i alle andre sikkerhedskopieringssammenhænge er uovertruffen. En CD er let at have med at gøre, kan kopieres og distribueres til andre og kan læses på alle PC-ere. Og så koster en CD-R blot ca. 1 øre pr. MB.

Selv anvender jeg en ny og hurtig HP Surestore CD-Writer 9310i 6x10x32x til ca. 2.300 kr. På en CD kan ligge et par tusinde billeder. Til synkronisering af billedarkivet (og i øvrigt også data arkiver) på harddisken med CD'erne anvender jeg et glimrende program FileSync, som findes på internetadressen www.fileware.com. Efter kopiering til CD bevarer jeg dog fortsat billederne tilgængelige på harddisken. Harddiskplads er så billig (januar 2001 blot ca. 3 øre pr. MB), at det ikke er besværet værd kun at bruge CD'ere.

Billedformater og -anvendelse

Billedstørrelse

Når et billede digitaliseres opløses det til billedpunkter eller pixels. Et billede kan f.eks. opløses til 1.024x768 punkter, som svarer til opløsningen på dagens typiske PC-skærm. I alt udgøres billedet således af 786.432 pixels. Da skærmopløsningen i fremtiden jo vil blive finere, gemmer jeg typisk mine billeder i 1.600x1.200 punkter altså 1.920.000 pixels. Et billede i denne størrelse giver et udmærket print helt op til A4 format. Sammenligner man med dagens nye 3,3 megapixel kameraer er disse faktisk kun til finere bogtrykbrug. Men her spiller flere kvalitetsfaktorer ind.

Ved betragtning af et stort billede på dagens standardskærm formindskes billedet blot automatisk, så man ser hele billedet. Samtidig kan man dog zoome ind på billedet indtil 1 billedpixel svarer til 1 skærmpixel uden kvalitetstab.

Skal man anvende billedet på internettet bør man bruge langt mindre billedstørrelser af hensyn til datatransmissionstiden. Man skal nøje overveje, hvis man bruger billeder på mere end 600x400 pixels. Ofte er det en fordel at anvende mindre "thumnails", som så dækker over større udgaver, som brugeren så selv kan bestemme at bruge tid på at hente.

Farvedybde

Hver pixel kan antage en farve, som angives ved en farvedybde på f.eks. 1, 8, 16, 24 eller 32 bits. Ved 1 bit farvedybde kan den enkelte pixel altså antage værdien 0 eller 1 svarende til sort eller hvid. Sådanne billeder er velegnede til indskanning sort/hvid dokumenter som f.eks. stregtegninger.

I den modsatte ende af skalaen findes "ægte farver", hvor 32 bits for hver pixel kan repræsentere mere end 4,29 mia. forskellige farvenuancer. Ved en farvedybde på 16 bit kan ca. 65.000 farver repræsenteres. Typisk anvendes til fotofiler 24 bit farvedybde, som er ganske rigelig.

Filer

Umiddelbart vil billedstørrelse - opløsning - og farvedybde være afgørende for, hvor meget en billedfil fylder på disken. Regnestykket er simpelt: bredde x højde x farvedybde / 8 = filstørrelsen i bytes.

 

Farvedybde i bits	1.024x768 pixels	1.600x1.200 pixels	600x400 pixels
1	98.304	240.000	30.000
8	786.432	1.920.000	240.000
16	1.572.864	3.840.000	480.000
24	2.359.296	5.760.000	720.000
32	3.145.728	7.680.000	960.000

Disse store tal gælder for rene ukomprimerede bitmap billedfiler. Men heldigvis kan billedfilerne komprimeres ganske betydeligt.

Kompression

I langt de fleste tilfælde gemmes billeder i JPG filer. I sådanne filer komprimeres data efter forskellige avancerede algoritmer. Antag f.eks. et billede med et sejlskib på et stille hav. Her vil pixlerne på den blå himmel blive behandlet som områder med ensartede blå nuancer. Ligeledes vil dele af det hvide sejl og det blå vand blive behandlet som større områder frem for enkelte billedpixels. På den måde kan billedet komprimeres. Også graden af kompression kan varieres. En hård kompression tillader således større farvevariationer indenfor hver nuance mens en let kompression viser flere nuanceforskelle. Således vil et mere detaljerigt billede af f.eks. en trækrone fylde mere end et billede af en ensfarvet væg.

I praksis fylder fotos i en opløsning på 1.600x1.200x24 typisk 3-400 Kb ved 20% kompression.

Katalogisering

En normal harddiskstrukturering er fremragende til opbevaring af fotos. Opret hovedkataloget "Fotos", som dækker over hele billedsamlingen. Fotos opdeles i passende hovedbiblioteker efter f.eks. optageperioder, medier eller billedtyper. Hovedbibliotekerne underopdeles yderligere i billedserier navngivet med starttidspunkt for optagelsen i formen ÅÅÅÅ-MM (eller ÅÅÅÅ-MM-DD, hvis optagelsen er fra en enkelt dag) efterfulgt af et sigende serienavn f.eks. "Sommerferie i Norge", "Anders barnedåb" o.l. Det gør det let at finde frem til en bestemt billedserie. I hvert billedseriebibliotek findes så de enkelte billeder. Giv fotos numre som de første 2-3 cifre, således at sorteringen sker automatisk. Husk at medtage foranstillede nuller, da billede nr. 2 ellers vil blive sorteret mellem billede 19 og 20. Eksempler på struktur under "Fotos" kunne være:

Hovedgruppe	Billedserie	Billede
1 Gl. Dias 1953-68	1960-07 Sommerferie Danmark rundt	01 Himmelbjerget 02 Æbeltoft 03 Æbeltoft 04 Skagen, Den tilsandede kirke :
	1962-07 Sommerferie i Norge	01 Elvebakke Campingplads 02 Karl Johans Gaten i Oslo 03 Ved Rådhuset i Oslo :
8 Digitalfotos 2000 -	2000-07-01 Ullas fødselsdag	001 Velkomstdrink i haven :

Moderne digitale kameraer tidsstempler tillige optagelserne, som går igen i de enkelte billedfilers dato og tids angivelse. Disse ændres naturligvis med eventuel redigering af billederne.

Efterbehandling, justering, "røde øjne"

Til efterbehandling, strukturering og fremvisning af fotos er ACDSee så afgjort det bedste værktøj. Et fremragende stykke shareware til 50 $, som fås på www.acdsystems.com. Det er alle pengene værd og et absolut must.

Med det kan man strukturere sit billedarkiv, navngive billeder - både enkeltvis og i serier. Er man særlig ihærdig, kan man føje en beskrivelse til hvert enkelt billede - hvilket med et sigende billedfilnavn nok er overflødigt.

Desuden kan man rotere billeder, lave oversigter, "kontaktark", konvertere billeder, ændre størrelse, farver, lys, kontrast, udskrive og naturligvis bruge det til billedfremvisning. Den seneste version 3.1 kan endda fjerne "røde øjne". En særlig fordel er, at programmet er rasende hurtigt.

Fra digitalfotos til papirfotos

Mange vil hævde, at det er rart med papirbilleder. Man kan tage dem med sig og det kræver ikke udstyr at se dem. Digitale fotos kan let udskrives på printer, og kvaliteten afhænger primært af printer og pengepung. En 600 dpi laserprinter kan levere udmærkede sort/hvid fotos, og de fleste farveprintere tilsvarende i farver i nogenlunde kvalitet. Men vil man have rigtig flotte papirbilleder, som tåler sammenligning med fotohandlerens kvalitet må man anskaffe en kvalitetsprinter beregnet til fotos. Prisen herfor ligger på 2-3.000 kr. Prisen for forbrugsstofferne - specialpapir og masser af farve - løber op på samme niveau som almindelige fotos fra fotohandleren.

Ønsker man ikke selv at anskaffe det fornødne kvalitetsudstyr, kan man indlevere sine udvalgte fotos på en CD eller disketter til fotohandleren. Så kan man for en tilsvarende penge få lavet glimrende papirbilleder af sine digitalfotos.

Et billede på 1.600x1.200 pixels give et billede, som i kvalitet rigeligt svarer til et almindeligt 10x15 cm papirfoto efter farvenegativ.

Fremtidens billeder

Stopper det hele så her? Naturligvis ikke. Udover at digitalkameraer vil blive bedre og billigere vil de også få flere faciliteter. Allerede nu fås kameraer, som både kan optage lydsekvenser og korte videosekvenser. Den største begrænsning her er endnu lagerkapaciteten, hvor CF (CompactFlash) RAM kort endnu "kun" er nået op på 340 MB og IBMs Microdrive harddisk på hele 1 GB. Priserne herfor er endnu skyhøje, og kapaciteten er rigelig til fotos - 340 MB kan indeholde mere end 500 2 megapixels fotos. Men for video og til dels også lyd, kan man ikke få plads nok. Men det skal nok komme til fornuftige priser indenfor få år. Man kan nok forestille sig en sammensmeltning af video, lyd og billedoptager i ét apparat indenfor de næste 10 år.

At tilslutte PC'en til TV'et står jo lige for, så man kan se fotos - og andet f.eks. DVD - på TV'et. Men også andre muligheder for at fremvise fotos er ved at opstå. Indenfor det seneste år har flere producenter præsenteret elektroniske "billedrammer" i form af en lille flad billedskærm på ca. 10 x 15 cm. Lagermediet heri kan f.eks. være CompactFlash som i digitalkameraer. Her kan digitalfotos så fremvises enten som et lille elektronisk fotoalbum eller som en ramme stående på reolen og skifte mellem en række udvalgte fotos. Rammerne er fortsat ret kostbare - ca. 4.000 kr. - men i løbet af et par år kommer de indenfor hver mands rækkevidde.

Også her kan man let forestille sig en kapacitetsforøgelse i løbet af få år så man kan have en kopi af hele sin fotosamling liggende i det elektroniske billedalbum. Jeg er helt overbevist om, at pris og kvalitet snart vil overflødiggøre behovet for det traditionelle fotoalbum.

Men det vanskelige er i virkeligheden at forestille sig fremtiden. Da jeg gemte mine farvenegativer i 1970 havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg nogensinde kunne have gavn af dem siden hen. Jeg gemmer dem fortsat - tænk hvis muligheden for at konvertere billederne til 3D en gang opstår. Man kan jo aldrig vide.

Per Fuglsang