Nauticat 43 til salg
Efter 25 gode år som lystsejlere, har vi besluttet at sætte vores dejlige Nauticat 43 til salg. Vi får brugt båden for lidt, da nye interesser som f.eks. golf er begyndt at konkurrere om vores fritid. Men alle vore gode sejlerminder vil vi bevare med glæde. Dem kan man læse mere om på vores hjemmeside.
Nauticat 43 er tæt på at være den ultimative feriebåd for hele familien. Dens størrelse og vægt giver en stabil og rolig sejlads, både for sejl og motor. For sejl går den typisk det samme i knob, som vinden blæser i m/s op til ca. 7-8 m/s. Under helt ideelle forhold, har vi været oppe over 11 knob for sejl. For motor går den lige knap 8 knob ved komfortable 1.600 RPM, med et typisk forbrug på ca. 8 liter diesel i timen. Trods sin størrelse er båden let at manøvrere, og vanskelige havnemanøvre i små havne hjælpes let på vej med bovpropellen. Både på dækket og i cockpittet er der komfortabel plads til alle ombord. Ikke mindst er agterdækket sikkert for familiens yngste eller uerfarne sejlergæster.
Fra cockpittet kommer man ind i hovedsalonen - elsket af alle. Til bagbord en rummelig sofa med nye hynder omkring et stort bord med indbygget nyt lydløst køleskab. Til styrbord en styreposition med rigelig plads til navigation og elektronik. I salonen er der panoramaudsigt 270o rundt, så man let kan sejle videre i skjorteærmer selvom der skulle komme en byge forbi. Og i havnen kan man stadig følge med i havnelivet indendørs. Ikke som de fleste sejlbåde, hvor man går ned i "kælderen" om aftenen.
Om læ er båden særdeles rummelig - en luksus man normalt ikke lægger mærke til når den er der. Agter finder man "owners cabin" med en rummelig dobbeltseng med masser af skabe og stuverum. Foran afterkahytten til bagbord findes en gæstekahyt med en magelig køjeseng, skuffer, skabsplads og indgang til maskinrummet. I maskinrummet er de fleste servicepunkter og installationer let tilgængelige, uden man skal slå knuder på sig selv. Overfor gæstekahytten findes et badeværelse med toilet og særskilt bruserum. Forud fra salonen kommer man ned i "Slyngelstuen" - et dinettearrangement med barskab, bibliotek og stuverum - som også kan fungere som 2 sovepladser. Heroverfor findes et rummeligt pantry med komfur, stort køleskab og stålvaske og naturligvis varmt og koldt trykvand. Komplet kvalitetskøkkenudrustning (Eva Trio m.v.). Foran køkkenet findes yderligere et badeværelse. Forrest findes forkahytten med en stor dobbeltseng med en køjeseng over. Desuden masser af skabs-, skuffe og stuveplads. Til magelig langturssejlads er båden optimal for 6 personer, og til kortere sejladser er der god sengeplads til 9.
Båden er udstyret med alt det udstyr som man kan forvente på sådan en komfortabel båd - godt og vel. Denne Nauticat er udrustet med den store 6 cylindrede 135 Hk Ford Lehman motor med ferskvandskøling. Det giver en mere rolig og stabil sejlads. Med kun ca. 1.860 timers drifttid udtalte servicemekanikeren "den er jo kun lige tilkørt". Får den bare noget ren diesel, kan den køre til verdens ende. I maskinrummet findes desuden en 3 cylindret dieselgenerator på 8 KW indkapslet i sin egen lydboks. Den leverer rigelig med 220 V, når behovet herfor opstår. 12 V anlægget omfatter 2x230 Ah batterier samt batterier til generatorstart og bovpropel. Batterierne lades fra motordrift, en stor 220 V batterilader eller en lille 1 Ah vedligeholdeslader. Største strømforbrug står køleskabene for, så derfor skifter de automatisk til 220 V, når det er tilstede. Vandforsyningen omfatter 2x500 liter vandtanke i rustfri stål. Vandpumpen er nyligt renoveret og er ganske lydløs. Varmtvandsbeholderen opvarmes hurtigt ved motorens kølevand samt af 220V. Toiletter er effektive Lavac vacuum toiletter. I forbindelse med agterste toilet findes en ca. 100 liter septictank. Instrumenter omfatter bl.a. nye B&G h1000, som viser vindhastighed, retning, ekkolod, log og GPS navigationsdata. Som søkortplotter har vi valgt at anvende en PC, som også anvendes til digital-TV, mobil bredbånd og meget andet. PC medfølger ikke. De to styrepositioner omfatter hydraulisk styring med Neco autopilot.
Båden er naturligvis blevet løbende vedligeholdt og renoveret med nye dele. De meget omfattende installationer er minutiøst dokumenteret, som væsentligt vil lette den nye ejers drift og vedligehold af båden.
Til båden hører solidt bådstativ.
Ved at klikke her kan du hente Siltala værftets Nauticat 43 Brochure og Standardspecifikationer.
Er du fristet, kan båden ses i Vedbæk, og ønsker du yderligere oplysninger kan du ringe til Per Fuglsang på 45 80 09 07.
| Speciifikationer | |
| Værft | Siltala OY, Finland |
| Model | Nauticat 43 |
| Skrognummer | 69 |
| Søsat første gang | 1987 |
| Dimensions | |
| LOA | 13,00 m |
| LOA with bowsprit | 14,40 m |
| LWL | 10,00 m |
| Beam | 4,20 m |
| Draught | 1,90 m |
| Displacement, dry approx. | 16.000 kg |
| Displacement, full approx. | 18.000 kg |
| Ballast, lead | 4.300 kg |
| Sail area and rigging | |
| Ketch with bowsprit | 117,9 m2 |
| Mastheight above waterline | 20,0 m |
| Engine installation | |
| Type | Ford Lehman Super 135 |
| Cylinder volume | 6.220 cm3 |
| Number of cylinders | 6 |
| Max. output | 135 hp / 2.600 RPM |
| Continuos output | 108 hp / 2.400 RPM |
| Injection pump | Simms row pump |
| Cooling system capacity | 18,0 liter |
| Lubricating oil capacity | 15,5 liter |
| Oil filter capacity | 1,0 liter |
| Gear box | Borg-Warner 10-17-010 |
| Reduction | 2,1 : 1 |
| Propeller | 22" x 16", left, 3 blades |
| Propeller shaft | Ø 40 mm, AISI 329 |
| Stern gland | Greaser and tallow packing |
| Fuel tanks | 1.000 liter of diesel in 2 tanks |
| Fuel consumption | 8,0 liters / hour at 1.600 rpm |
| Cruising speed | 7,8 knots at 1.600 rpm |
| Cruising range | 900 M at 7,8 |
| Max. speed | 8,5 knots at 1.800 rpm |
Opdateret 16. september 2008