På sommersejlads i det sydlige Danmark
I perioden den 8. til 28. juli 2002 havde vi en herlig sejlerferie rundt i det sydlige Danmark. I det følgende kan du læse mere om vores spændende oplevelser undervejs. Turen startede fra Vedbæk og gik nord om Sjælland til Hundested og videre til Ebeltoft og Århus. Hele ruten kan du se her.
Indhold:
Prolog
Drengeturen
Mandag den 8. juli: Fra Vedbæk til Hundested Tirsdag den 9. juli: Fra Hundested til Ebeltoft Onsdag den 10. juli: Havnedag i Ebeltoft Torsdag den 11. juli: Fra Ebeltoft til Århus Fredag den 12. juli: Fra Århus til Juelsminde Lørdag den 13. juli: Fra Juelsminde til Assens Søndag den 14. juli: Skiftedag i Assens og videre til Dyvig Familiesejlads
Mandag den 15. juli: Fra Dyvig gennem Als Sund til Sønderborg Tirsdag den 16. juli: Fra Sønderborg nord om Ærø til Ærøskøbing Onsdag den 17. juli: Fra Ærøskøbing til Troense Torsdag den 18. juli: Havnedag i Troense Fredag den 19. juli: Fra Troense til Svendborg Et par dage alene
Lørdag den 20. juli: Havnedag i Svendborg Søndag den 21. juli: Havnedag i Svendborg Lene og Lars kommer ombord
Mandag den 22. juli: Havnedag i Svendborg - Udflugt med Helge Tirsdag den 23. juli: Fra Svendborg til Ærøskøbing Onsdag den 24. juli: Havnedag i Ærøskøbing Torsdag den 25. juli: Fra Ærøskøbing til Agersø Fredag den 26. juli: Fra Agersø til Kalvehave Lørdag den 27. juli: Fra Kalvehave til Dragør Lørdag-Søndag den 27.-28. juli: Natsejlads fra Dragør til Vedbæk Søndag den 28. juli: Hjemme igen i Vedbæk Epilog
Planerne for årets sommersejlads faldt efterhånden på plads, og ville omfatte en drengeuge med Sten, Henrik og Per, en familieuge med Kirsten, Joan og børnene samt en uge med Lene og Lars. Starten var betinget af at vi også kunne nå at fejre mødrenes 75 års fødselsdage. Årets sejladsområde var planlagt til det sydlige Danmark, og afhængig af vejret ville turen enten gå sydover mod det sydfynske eller nordover til Århusbugten - et område vi ikke tidligere havde besejlet og hvor vi også kunne besøge Kim og Karen.
Ugen før afsejlingen var ganske travl; Fødselsdagsforberedelser, klargøring af båden samt ikke mindst afhentning af øl i Tyskland skulle nås. Vejrmeldingerne havde i ugen forinden set ret triste ud, men til slut begyndte de at se lovende ud for at sejle i retning af Århus-bugten.
Til sidst var alt klart og ferien kunne tage sin begyndelse.
Mandag den 8. juli: Fra Vedbæk til Hundested
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 9:20 | 16:20 | 7:00 | 3,00 | 39,9 |
Sten kom og parkerede sin bil i vores garage, så den var klar, når han en uges tid senere kørte hjem i min bil. Vi blev siden hentet af Kirsten, som kørte os alle til havnen.
Det eneste vi manglede var diesel, som vi først skulle have tanket op. Vi nåede at få fyldt den ene tank, hvorefter tankstationen løb tør for diesel. Det blev beklaget meget ikke mindst fordi vi kom til at sejle med slagside indtil vi også kunne få fyldt den anden tank.
Passende tidligt forlod vi Vedbæk og med en god medstrøm passerede vi
en god times tid senere Kronborg, som behørigt blev saluteret med
champagnesabrering og et leve for Danmark. Videre langs nordkysten gik det
forrygende af sted for fulde sejl med en frisk vind fra den rigtige retning.
Da vi passerede Sommerhuset i Kikhavn blev der naturligvis sendt hilsner i begge retninger, og snart efter kunne vi lægge til på en ydmyg plads i en fyldt Hundested havn.
Dagens 75 års fødselar hentede os og vi kørte til sommerhuset, hvor vi hyggede os resten af eftermiddagen. Mor havde til om aftenen bestilt bord på Fiskeauktionen. Det blev en hyggelig aften og senere drak vi kaffe på båden, hvor også Birger og Maj-Britt stødte til.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 8:30 | 15:00 | 6:30 | 6,69 | 45,6 |
Allerede halv ni havde vi gjort klart skib, købt morgenbrød og var klar til afgang. Kursen blev sat mod sydkosten på Grønnerevle mens vi spiste morgenmad. Det var en enestående behagelig sejlads over et helt fladt vand, og lænestolene blev fundet frem på agterdækket.
En lille flok marsvin dukkede op 30 meter til venstre for os, og da de så
os, kom de farende hen i vores hækbølge, hvor de muntert gav sig til at
hoppe og lege blot 5 meter fra båden. Vi kunne tydeligt se dem under vandet
og hver gang de kom op, kunne vi også tydelig høre deres vejrtrækning. Et
par minutter senere forlod de os og svømmede videre efter deres forehavende
og efterlod os en helt enestående oplevelse rigere.
Klokken 11:05 nåede vi vores første mål Snekkeløbet, som danner en kort kanal midt gennem det ca. 10 km lange Sjællands rev. En del trafik mødtes naturligt ved denne passage, hvorefter bådene atter spredtes mod netop deres forskellige mål. Passagen blev naturligvis fejret med dagens første øl - ikke mindst nu, hvor klokken havde passeret 11 og dermed tilladt øldrikning ombord.
Foran os lå snart den navnkundige T-rute - den internationale transitrute gennem Danmark. Der var dog ikke meget trafik at se - kun et par mellemstore tankskibe, som for længst var forsvundet da vi krydsede ruten. Derimod var der mere trafikeret af hurtigfærgerne til Ebeltoft og Århus. Kort efter Hjelm passerede en af færgerne os ganske tæt og satte nogle gevaldige bølger.
Ebeltoft nærmede sig og vinden blæste op mod 8-10 meter. Vi brugte den store omvej udenom det flade vand til at finde ud af, om vi skulle lægge os i marinaen eller i den gamle havn nærmere ved fregatten Jylland. Vi valgte den sidste, og her var der en fremragende plads ved en kaj, som ellers var reserveret både over 26 meter. Vi ringede til havnefogeden, som gladeligt tillod vi lagde os dér. Han var i øvrigt meget service venlig og orienterede om morgenbrødsreservation og bestilte en dieseltankvogn til os den følgende morgen kl. 9.
Efter obligatoriske "komme-i-land-øl" og en enkelt fransk
hotdog fra det stedlige udsalg begav vi os ind i baglandet for at se på den
gamle by. Næsten som et museumsklenodie tager den sig ud med det lille rådhus
på torvet som perlen i samlingen.
Sten trængte gevaldigt til et besøg hos en frisør og fandt netop en sådan på hovedgaden. Henrik og jeg satte os hen på en fortovs café ved torvet og kiggede på det inspirerende sommerklædte folkeliv over kanten af et par store fadøl. Vi læste også om de kommende arrangementer i byen, bl.a. en selskabelighed med "grise-spisning" med "frokost-strip". Jo i sandhed en levende by! En halv times tid senere kom Sten retur og sluttede sig til selskabet. En moden og proper dame havde givet ham det glatte lag, og han så nu da også helt hæderlig ud efter behandlingen. Så kunne vi godt være bekendt at have ham ombord.
Inspireret af den dejlige by blev vi enige om at her ville vi da ligge over en dags tid, så vi kunne nå at se lidt mere af byens seværdigheder. Vi slentrede tilbage til båden betids nok til at kunne nå at blive lidt soigneret og få et par skibsdrinks inden vi skulle spise middag på det lokale røgeri. Vi fik også lige meddelt Kim, at vi ville komme til Århus en dag senere end beregnet.
Vi indtog vores reserverede bord på røgeriet bare 100 meter fra båden.
Et glimrende sted med et udmærket maritimt spisekort. Vi havde lidt hyr med
en roterende vifte i loftet som hele tiden stødte mod et fiskenet.
Ved titiden var vi atter tilbage i båden. Himlen var sort som beg og der var rigtig lagt i ovnen til et uvejr. Lynene var allerede begyndt over Mols Bjerge, så vi trak indendørs og skalkede lugerne. Snart efter brød det løs; Båden blev i den grad spulet mens lynene gnistrede konstant så der var næsten helt lyst. Vi havde aldrig oplevet noget lignende her i Danmark. Men hvad gør det, når man bare er godt fortøjret, den irske kaffe er skænket og suppleret med en Asbach Uralt.
Slutningen på en herlig dag nærmede sig.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| - | - | 0 | 0,00 | 0 |
Af nattens uvejr var der bare nogle store vandpytter tilbage. Morgenbrødet stod klar til os i fiskeforretningen og vi dækkede op ude i det dejlige stille sommervejr.
Klokken 9 hørtes en underlig motorstøj nærme sig. Det viste sig at være en fiks hjemmebygget dieseltankvogn, som parkerede ved vores side. Med lidt besvær fik vi tanket 388 liter diesel, som atter fik båden bragt i lod. Prisen var rimelig, men vore beregninger viste et lidt højrere dieselforbrug end forventet.
I dag skulle vi have noget kultur - et besøg på fregatten Jylland. Spændende var det at se hvordan dette historiske skib var indrettet og hvordan det dannede bindeled mellem gamle dages sejlskibe og moderne motorskibe. For faktisk er Jylland primært et motorskib med hjælpesejl. Der er virkelig tale om et nationalt historisk monument, som man kun kan glæde sig over at nogen vil være med til at bevare.
Under skibsbesøget begyndte det at regne igen og kun Henrik havde haft tilstrækkelig mistillid til vejrguderne til at medbringe en paraply. Vi søgte tilflugt i et telt med en særudstilling og forføjede os senere over i cafeteriaet, hvor vi lige så godt kunne indtage en let usund frokost og en lokal øl.
Regnen lettede lidt og vi benyttede chancen for at gøre indkøb i den nærliggende nyåbnede Føtex herunder bl.a. en erstatning for såvel gin som whisky, som den foregående aften havde lidt alvorlig overlast.
Senere på dagen lettede regnen helt og Henrik udfordrede os andre på den stedlige minigolfbane. Henrik bedyrede at den var meget lig rigtig golf, så han virkelig kunne få brugt sine talenter. Det vil være for pinligt at komme nærmere ind på kampens resultat, men det kan nævnes, at Henrik ikke senere på ferien følte trang til at udfordre besætningen til flere golfturneringer.
Vi begav os over til lystbådehavnen for at inspicere eventuelle restauranter. Ingen virkede særligt tiltrækkende hvorfor vi bevæbnede med et passende udvalg af paraplyer begav os op i byen. Målet var noget italiensk, og i den anden ende af byen fandt vi et fint lille torv med en rigtig god italiensk restaurant med nogle forrygende gode pizzaer.
På vej tilbage begyndte regnen. Den tog virkelig til så det stod ned i stænger. Folk søgte ly overalt. Kun et par gamle vægtere gik troligt gennem hovedgaden akkompagneret til deres egen accapella sang. Regnen tog efterhånden så meget til, at den slog igennem paraplyen, så vi var noget våde da vi endelig kom i ly i båden.
Endnu en berigende dag var ved at være til ende.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 12:00 | 15:00 | 3:00 | 2,32 | 20 |
Det blæste en halv pelikan den morgen, og det var ikke just indbydende at sejle ud i. Vi trak tiden lidt ud og ventede på at vinden skulle lægge sig. På afstand kunne vi se en del sø tæve løs på de udsejlede både.
Hen ad middagstid tog vi mod til os og lagde fra kaj. Vi sejlede tæt
under Helgenæs, som gav lidt læ for den sydvestlige vind. Nede ved
Sletterhage Fyr satte vi sejl og for en frisk halvvind gik det i forrygende
tempo ind mod Århus. Redningsvestene var obligatoriske i det friske vejr.
Halvanden times herlig sejlads senere blev sejlene bjerget og vi sejlede ind i Århus' nordlige lystbådehavn. Der var ikke umiddelbart plads at få, men vi spottede en fin promenadeplads. Et opkald til havnefogeden gav tilladelse til at ligge dér.
Vi ringede som aftalt til Kim, og snart efter blev vi hentet af Karen. Netop da vi rullede op foran Banegårdspladsen 2 brød et skybrud løs. Vi svømmede op til Kim mens Karen kørte i garage og kom senere.
Kim og Karen har en herlig stor lejlighed med fin udsigt over Banegårdspladsen. Kim selv kunne godt se bedre ud. Han havde de sidste par måneder kæmpet med en diskusprolaps. Han var begyndt at blive behandlet for denne højst ubehagelige tildragelse, men der ville nok gå en rum tid inden han kunne svinge golfkøllerne med fuld styrke. Snakken gik for fuld styrke for at få samlet op på nye såvel som gamle nyheder.
Senere gik vi alle i byen - Kim behørigt støttet af en stok. Med jævne
mellemrum måtte han have rettet ryggen op ved hjælp af en mur eller lygtepæl.
Han så bestemt ikke ud til at have det for godt, men heldigvis nåede vi
frem til Jacobs bøfhus. Pragtfulde bøffer, god vin og hyggeligt selskab
satte sit præg på den gode stemning. Bemærkelsesværdigt er det også at
høre Karens perfekte danske sprog. Imponerende efter kun 1½ år! Ved
nabobordet sad i øvrigt tidligere borgmester og indenrigsminister Thorkild
Simonsen.
Senere spadserede vi den korte vej ned til kanalen, hvor selskabet plantede sig på en herlig fortovs café. Henrik så i øvrigt Kronprinsen spadsere forbi. Vi sludrede bl.a. om Århus' fortræffeligheder med et levende underholdningsliv og skønne steder at frekventere. Kim og Karen kunne bekræfte, at Århus er et herligt sted at bo. Kim trængte efterhånden til at komme hjem og ligge ned - ganske forståeligt - og vi tog afsked. Vi andre fortsatte en øls tid endnu inden vi også slentrede hjemad gennem den dejlige sommeraften.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 9:40 | 14:20 | 4:40 | 4,89 | 32,9 |
Vi stod op til en herlig morgenstund; Blå himmel, lette sommerskyer og en svag brise fra syd. Morgenritualerne blev snart overstået og vi begav os ud på Århusbugten.
Udsigten ind over byen skæmmes lidt af den noget dominerende men aktive havn. Længere mod syd læner bøgeskoven sig ud over stranden og indbyder til et smukt landskab. I dette skønne farvand har man et enestående overblik over en stor del af Danmark; Mols og Djursland mod nord, Samsø og Tunø mod øst, Jylland mod vest og senere Endelave og Fyn mod syd. Mange gode sejlmål til en anden gang.
Turen gik ned langs kysten, hvor vi lige fik et blik af Marselisborg. Ved
Norsminde skulle vi et godt stykke ud omkring noget fladt vand og ved Hov næsten
ind til havnen. Herligt at navigere i et nyt og spændende farvand med
masser af bøjer. Efterhånden kom vi fri af de flade vande og med lidt
dybde under kølen mødte vi også en sæl, som forundret kiggede på vores
skib. Den spottede straks mit kamera og dykkede. Lidt senere passerede vi et
fint vikingeskib, som bidrog til nogle interessante tanker om historiens
vingesus.
Med vore gode erfaringer ringede vi til havnefogeden i Juelsminde. Han ville sørge for en god plads til os, og det var vi meget taknemmelige for. I det fjerne kunne vi se cirkustelte, pariserhjul og andet gøgl ved havnen.
Vi gled ind i havnen hvor en flink havnefoged tog imod os med en fin plads lige overfor en fiske restaurant og markedspladsen. Der var fuld fart på byen med dens havneuge og festivitas. Det fremragende sommervejr styrkede den gode stemning og nærmest fordrede en ekstra "komme i havn øl". Ginforsyningen var efterhånden blevet temmelig kritisk, så vi gik en tur i byen efter det sædvanlige: Hvor ligger bageren, hvilke restauranter samt nødvendige indkøb.
Et skilt på Snaptun Fiskeeksport bedyrede, at man ville servere fiskegrill om aftenen. Det så indbydende ud og det besluttede vi os så for. Vi kunne vælge mellem alskens gode fiske varianter og salater, som vi skyllede ned med hvidvin. Den flinke vært bød os på en "Snaptun Special"; en noget særpræget genstand, hvor der på kanten af et glas vodka var monteret en ansjos. Faktisk var det ikke så ringe endda. Sild og snaps hører jo lissom' sammen, ikk'.
Vel nærede gik vi ind på festpladsen, som udover et højt pariserhjul bød på et antal mere eller mindre sadistiske underholdningsremedier. Henrik og Sten hissede hinanden op og valgte at afprøve en 40 meter høj loopmaskine, som med 3G slyngede op til 8 ofre rundt. Forbud mod svageligt helbred var obligatorisk for deltagere i dette torturinstrument. Efter turen var begge d'herrer noget eksalterede - antagelig over at være sluppet fra oplevelsen med livet i behold. Avisen kunne et par uger senere berette om en gæst, som ikke havde været lige så heldig i samme instrument.
En times tid senere var vi tilbage på båden, hvor køleskabet gjorde sit bedste for at holde trit med drengenes behov for nedkøling i sommernatten. Det var sjovt at sidde i cockpittet og betragte de mange unge mennesker, som stimlede til fra det lokale opland. Ikke alle havde lige godt styr på deres finmotorik, og det varede til sent inden støjen fra festpladsen havde lagt sig.
Juelsminde der tidligere blot var et ligegyldigt færgeleje havde vist sig som et ganske interessant og festligt besøg.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 10:30 | 16:30 | 6:00 | 6,28 | 40,6 |
Morgenstundens vejr - og i nogen grad også besætningens hoveder - havde tidligere været ikke så lidt bedre. En spadseretur efter morgenbrød friskede lidt op. Dagens mål blev fastlagt til Assens, som ville være et passende sted til besætningsskifte. Indtil da havde Fredericia og Kolding været nævnt, så overraskelsen hos pigerne hjemme blev markant, da vi meddelte skiftestedet.
I frisk vejr gik vi turen ned mod Lillebælt og Fredericia. Nede i
Tragten stod en masse skitsø og plaskede samt en del modstrøm, der ikke
gjorde sejladsen bedre. Undervejs så vi en over 100 år gammel russisk
hjuldamper, som vingeskudt kom flaksende ud ad Lillebælt. Det lignede en værre
skrotbunke, og kort efter den havde passeret os udsendte den faretruende røgskyer,
som var der opstået brand ombord. Indslag i TV-avisen de følgende dage
berettede siden om, hvorledes dette skib var grundstødt i Kalundborg fjord,
at skipperen ikke havde råd til at bjerge fartøjet, hvorledes Swizer
alligevel havde hævet skibet og endelig hvorledes den faldefærdige
plimsoller atter var gået til bunds. Sikke en redelighed.
Men vores udsigter var alligevel noget bedre; snart ville vi passere nogle af landets smukkeste farvande gennem Snævringen i Lillebælt. Her står bøgen virkelig og spejler sin top i bølgen blå smukt indrammet af de to lillebæltsbroer hver især smukke på deres måde. Siden gennem Fænøsund som Hindsgavl skuer udover, og hvor Columbus - den gamle Kulhus-færge - sejler de 200 meter over til Fænø. Det smukke farvand afsluttes af Gamborg Fjord, hvor man i generationer helt frem til 1930'erne har drevet marsvin ind i tusindevis og brutalt slagtet dem præcis på samme måde som det foregår med grindedrab på Færøerne.
Som dagen skred frem bedredes såvel vejret som besætningens almentilstand og ved halv fem tiden gled vi ind i Assens havn. Den eneste anvendelige plads var ret kedelig ved siloerne i trafikhavnen. På den anden side var den særdeles praktisk, hvor bilen bare kunne parkeres lige ved siden af båden. Kort afstand var der også til byen, og en "komme-i-land-reparations-øl" virkede befordrende på alle måder.
Mens vi sad der og nød det gik en lille kat ud på den ellers så tomme kørebane. Samtidig kom en bil kørende, som med fuldt overlæg kørte det arme kræ over uden så meget som at gøre forsøg på at undvige eller efterfølgende standse. Dyret fik bagkroppen knust og slæbte sig hen i en krog. Vi blev naturligvis meget bestyrtede og forsøgte at råbe synderen an uden held. Vi tilkaldte politiet, da vi anså de nok havde kontakt til en dyrlæge, som kunne gøre en ende på det arme dyrs lidelser. Politiet var ikke meget for at gøre noget men tog alligevel katten med sig. Alt i alt en kedelig oplevelse, som ikke kastede noget formildende lys på Assens.
Om aftenen gik vi op i hovedgaden, hvor vi efter nogen søgen fandt en udmærket italiensk restaurant med mad af udmærket kvalitet. Siden slentrede vi tilbage og undervejs hilste på en af Assens kendte bysbørn Peter Willemoes. Han stod på sin skibslignende havneplads og skuede op mod byen.
Jeg følte mig nærmest bedøvet af træthed, og det varede ikke længe før jeg gik til køjs. Henrik og Sten fortsatte med lidt køleskabstømning inden de også gik til ro.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 12:30 | 15:30 | 3:00 | 3,26 | 20,4 |
Solen bagte lige fra morgenstunden og jeg nød spadsereturen op gennem byen for at finde en bager. Sjovt er det at pejle sig vej sådan en søndag morgen ved at gå modsat af alle de, som går med en bagerpose. Første bageretablissement på vejen var lukket og sat til salg, så jeg forhørte mig hos en lokalt udseende dame på hundeluftningstur. Vel rådgivet var jeg snart på vej tilbage til havnen godt belæsset med bagerbrød til både denne og følgende morgen. Det var nemlig ikke sikkert, at Dyvig kunne byde på noget i den retning.
Meldinger fra pigerne antydede en ankomst allerede ved elleve tiden, så morgenskafningen blev hurtigt afløst af grundig rengøring og udluftning af den tiltagende lugt af stald ombord. Ikke mindst Sten gjorde et ihærdigt arbejde i "stien" ude foran, så man næsten ikke kunne se at han havde boet der. Skønt mangel på vand fra land skinnede båden indbydende og pigerne kunne bare komme an. Også de tekniske installationer blev checket og fundet i orden.
En rum tid senere rullede min gamle bil op langs båden og Kirsten, Joan og børnene blev modtaget med varme kram. Anders var dog ikke så lidt forbeholden overfor mig; jeg skulle ikke komme her og tro, at jeg bare kunne få godt vejr med det samme efter at være borte i en uge. Næh tak, jeg skulle lige lægges på is en halv times tid før Anders ville kendes ved mig igen.
Vi fik ret hurtigt byttet bagage mellem bil og båd og snart var både vi og Sten klar til hver sin afgang. Sten kastede fortøjringerne fra landsiden og vi takkede for en rigtig god drengesejlads. Snart efter forlod både båd og bil havnen i Assens.
Vi skulle lige ud til den røde bøje nordvest for Torø rev, hvorefter genuaen blev sat. Der var ikke så meget vind så vi støttede med motoren på den direkte tur over mod Als fjords indsejling. Det stille vand var ideelt til at se marsvin, og der gik heller ikke lang tid før vi så de første. Herligt at der efterhånden er mange tusinde marsvin i de danske farvande.
Dagens mål var Dyvig, som sammen med Mejls vig skærer sig næsten 4 kilometer ind i Als' nordspids og danner et par meget smukke skovsø-lignende fjorde. Indsejlingen er nok landets snævreste naturlige sejlløb - så snævert at de forundrede jerseykøer langs bredden næsten kan slikke bådenes fribord når man sejler igennem. Vi havde i forvejen bestilt bord og bådplads ved Dyvig Kro, hvor vi blev modtaget af havnefogeden, som dirigerede os på plads med sine gule handsker i bedste lufthavnsstil. Snart lå vi med hækken ind på havnens bedste plads. Ved siden af os kom senere en gammel tysk træbåd med en spøjs besætning. De lignede en flok gamle 68-ere og de talte næsten ikke sammen. Smil og latter så de ud til helt at have fået udryddet. Det stod i skærende kontrast til denne skønne solbeskinnede bugt, som naturligt ville få brede smil frem på ethvert normalt menneske.
Det var en pragtfuld lille havn, som faktisk kun bestod af en enkelt mole. Et stort akvarium med den lokale fauna, baljer til fisk og krabber samt fiskenet stod til børnenes disposition - lige noget for Susanne og Anders. En lille strand ved siden af blev også flittigt brugt af børnene og naturligvis skulle gummibåden pumpes op. Snart efter sejlede Joan og børnene rundt og hyggede sig herligt. Også onkel måtte en tur ud og sejle med børnene.
Traditionelle skibsdrinks forberedte middagen på kroen, hvor det reserverede bord stod klar til os. Meget godt kan man sige om Dyvigs fortræffeligheder, hvilket bestemt ikke omfatter kroen. Såvel mad som servering var komplet ligegyldig og ganske ringe, så næste gang vi kommer til Dyvig tænder vi selv op i grillen.
Tilbage på båden nød vi den aldeles pragtfulde sommeraften i selskab med et par gode irske kaffe og hvad der dertil hører. Ikke mindst børnene hyggede sig.
På vej i seng som den sidste blev jeg betaget af den fantastiske stjernehimmel, som blev suppleret med ankerlysene fra bådene ude i bugten.
Mandag den 15. juli: Fra Dyvig gennem Als Sund til Sønderborg
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 11:40 | 15:00 | 3:20 | 1,90 | 11,6 |
Det var en fantastisk morgen at stå op til. Ankerlanternerne fra i nat var blevet til sejlbåde som stille flød på den spejlblanke lagune i solen. En enkelt gummibåd på vej i land vækkede vandoverfladen. Jeg hentede det bestilte morgenbrød hos den flinke havnefoged og gjorde klar til morgenmad i cockpittet.
Det var for skønt til bare at stikke af med det samme, så vi blev enige
om ikke at sejle helt til Flensborg men bare den korte tur gennem Als Sund
til Sønderborg. Formiddagen blev brugt på stranden, en gummibådstur, en
spadseretur, krabbefiskeri og hvad vi ellers kunne hygge os med.
Det var gloende varmt i det stille vejr, og næsten befriende at sejle ud og lave lidt brise selv. Den smalle indsejling var godt trafikeret men snart var vi ude i Als Fjord, hvor vi havde en fantastisk klar udsigt over den del af Lillebælt. Vind var der næsten ikke noget af, men da vi ikke havde travlt satte vi en genua på vej ned i det smalle Als Sund og kvalte maskinen. Stille gled vi sammen med en håndfuld andre både ned gennem sundet med 1-2 knobs fart. Kursen blev forsøgt holdt sådan, at genuaen gav bedst mulig skygge over båden.Ved den nye Als bro rullede vi sejlet sammen og startede kværnen. Snart skulle vi have åbnet Christian den X's bro i selve Sønderborg. Der var omkring 10 minutters ventetid så vi lå bare og cirklede lidt. Børnene var meget spændte på broåbningen og da det endelig skete ville benovelsen ingen ende tage.
Efter broåbningen var der næsten kapløb om at komme først til Sønderborg Lystbådehavn syd for byen. Igen var vi heldige og blev inviteret ind på en passende plads med en mageløs udsigt over mod Dybøl Mølle og ditto Banke.
Nabobåden fortalte at der netop var ringriderfest i byen og anviste os vejen. Det måtte vi da endelig opleve og lidt senere befandt vi os på festpladsen med stort tivoli og ringriderbaner. Det meste var dog slut. Kun et kæmpetelt med mandefrokost for flere tusinde af byens mænd så ud til at være dagens højdepunkt. Forinden havde vi bemærket en damefrokost i en garage med en flok festlige piger. Jo, man hyggede sig sandelig i Sønderborg denne blå mandag. Vi tog en tur i det store pariserhjul og nød udsigten over dette historiske område og de blå vande. I den hede by fandt vi en passende væskekompensation ved en glimrende fortovs café.
Tilbage i lystbådehavnen kunne vi konstatere, at der mod forventning ikke var nogen restaurant til aftenens skafning. Surt! Ingen af os havde lyst til at gå den lange tur tilbage til bygen i varmen. I stedet fik vi købt lidt af det sparsomme udvalg i provianten og kunne med lodder og trisser stable et let middagsmåltid sammen på båden. Det var helt udmærket. Men vi konkluderede dog at vi ville lægge til inde i selve Sønderborg næste gang, nu hvor de gamle spritbåde havde forladt byen.
Sønderborg var tilsyneladende frokostselskabernes by. Det mest særprægede kom drivende forbi på en stor tømmerflåde med 2 etager. Det så ud til at være et mægtigt selskab. Det blev en relativ tidlig aften inden vi gik til ro. Det varede dog ikke længe inden vi atter var oppe; Et kæmpe festfyrværkeri markerede ringriderfestens afslutning, og det måtte vi da op og nyde på dækket. Det var virkelig flot og markerede slutningen på en fin dag.
Tirsdag den 16. juli: Fra Sønderborg nord om Ærø til Ærøskøbing
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 9:55 | 14:25 | 4:30 | 4,42 | 29,5 |
Solen strålede ned over Dybøl på den anden side af fjorden. Enestående
smukt var det og nationalfølelsen blev yderligere stimuleret da vi satte
Margrethe fra mesantoppen. Det var lagt op til endnu en smuk dag.
Knap 10 havde vi klart skib og gled ud på den stille Flensborg Fjord og satte kursen mod øst. Det var lige til en rigtig sløvedag. Autopiloten klarede det meste af arbejdet og vi kunne bare nyde synet af Kegnæs Fyr, Pøls Rev og Skjoldnæs Fyr efterhånden som turen skred frem. Da vi nærmede os Ærøskøbing begyndte trængslen, men igen var vi heldige med en god plads. Denne gang uden på en stor velholdt tysk motorsejler med et ældre ægtepar i sidste halvdel af 70'erne. Hvem der bare kunne blive pensionist på den måde.
Ærøskøbing bød sig fra sin bedste side, og man følte sig hensat til en statistrolle i et H.C. Andersen eventyr. Vi slentrede hen ad Vestergade og kunne glædeligt konstatere, at vores hus fra påskeferien stadig havde det godt. Længere oppe ad gaden reklamerede Hotel Ærøhus med stegte ål - et tilbud som Henrik og jeg havde svært ved at gå forbi. Et bord i gårdhaven blev bestilt til halv syv og vi fortsatte vores tur i ro og mag rundt i museumsbyen. Der var naturligvis mange turister og aktivitetsniveauet stod i skærende kontrast til vort besøg her i påsken.
Til slut havnede vi hos "Lille Claus" på havnen i selskab med
et par gode øller, cappucino og iskager til børnene. PÅ vej tilbage til båden
nåede vi lige at gøre nogle fornødne indkøb, så vi havde til en
skibsdrink og noget irsk kaffe.
Efterhånden var havnen blevet godt fyldt og sidst på eftermiddagen kom et større hollandsk lejerskoleskib ind i havnen. Virtuost fik den manøvreret sig rundt og møvet sig ind mod et par mindre sejlbåde, som den forsøgte at genne væk. Denne magtkamp stod på som et underholdende element til vores skibsdrinks. Det endte med at havnefogeden myndigt smed den store hollænder ud af havnen, og så kunne den ellers ankre op ude på reden.
På Ærøhus fik vi et dejligt bord under den åbne - men efterhånden overskyede himmel. De traditionelle ål lagde en solid bund, og vi kunne senere prise os lykkelige for rigelige forsyninger af mavesyreneutraliserende Alminox i bådens apotek. Vi nåede netop at blive færdig med måltidet da vor Herre åbnede for vandet. Regningen blev hurtigt betalt og skyndte os tilbage til havnen, hvor vi lige nåede at indkøbe is til dessert.
Onsdag den 17. juli: Fra Ærøskøbing til Troense
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 10:00 | 12:00 | 2:00 | 2,17 | 14,5 |
Aftens vejrskifte havde sat sit præg på morgenens vejr. En frisk vind blæste fra nord. Dagens sejlplan bød kun på et par timer op gennem Svendborg Sund til Troense.
Vores naboer på ydersiden - nogle flinke belgiere - havde lidt problemer med afsejlingen på grund af den kraftige sidevind. De tabte deres gummibådsåre, som vi bragte over til brændstofmolen, hvor de lagde til. Det var de naturligvis meget glade for. For os med bovpropel bød afsejlingen ikke på de store udfordringer, og snart efter var vi på vej.
Turen gennem de gravede render blev fordrevet om læ med hygge og maling,
og efterhånden som vi nåede ind i Svendborg Sund kom vi mere i læ. Her
var der myriader af skibe af alle afskygninger - lystbåde, sørøverskibe
(gamle råsejlere) og ikke mindst Ærø-færgen, som børnene havde
forelsket sig i. Svendborg nærmede sig pænt indrammet af den 33 meter høje
bro. Værftet var efterhånden nedlagt og de store flydedokke forsvundet. I
stedet producerede NEG vindmøller. Svendborg er et af de fem steder i
Danmark, hvor sejlretningen og dermed bøjefarverne skifter. Men vi
fortsatte ufortrødent videre de få mil til Troense gennem dette smukke
farvand med gamle vandmøller og skønne villaer langs bredderne.
Atter en gang var vi super heldige: I den lille havn var der kun et par pladser til store både, og den bedste lå netop klar til os på en god og solid bro. Ikke så ringe eftersom vi havde en kraftig vind med bølger, som pressede os ind mod broen. Snart fik vi besøg af den flinke gamle havnefoged, som beredvilligt orienterede om de stedlige forhold.
Troense er et charmerende sted uden de mange seværdigheder. Området bærer jo umiskendeligt præg af århundredes skibsfart, og langs sundet var der masser af beddinger og skibsværfter i gamle dage. Ikke underligt at Troense byder på et fint lille søfartsmuseum. Desuden findes Hotel Troense, en købmand og en velassorteret isbod. Sidstnævnte blev behørigt besøgt ligesom vi købte ind til grill hos købmanden.
Eftermiddagen blev i øvrigt syslet bort med afslapning og småslentring i det efterhånden flotte men blæsende vejr. Desuden lå båden fint for en gang fribordsrengøring, og sart så skibssiden helt fin ud.
Nogle af de nyindkøbte bøffer viste sig at være lidt vel levende og røg en tur i skraldespanden. Skuffende, men der var heldigvis nok til at mætte hele besætningen alligevel. Desserten blev indtaget ved isudsalget.
Inden der blev sagt godnat blev fenderne efterset og justeret en ekstra gang, så båden ikke kom til at lide overlast om natten.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| - | - | 0 | 0,00 | 0 |
Det havde været en urolig nat, og tidligt om morgenen smuttede fenderne
op, så båden lå direkte mod træværket. Jeg fik med noget besvær sat
fenderne igen, men der nåede at komme et lille mærke i gelcoaten. Regnen
silede ned i rigelige mængder og sammen med blæsten var det bare en rigtig
sur morgen.
Vi fik hentet udmærket morgenbrød hos bageren og gav os god tid med morgenkaffen. Vi skulle ikke sejle i dag, men ventede besøg af mor og Hellner, som havde taget en fridag og reserveret værelse på Hotel Troense lige ovenfor havnen. Så var det planen, at Henrik og Kirsten skulle køre med hjem den næste dag. Derfor var det dårlige vejr jo ekstra ærgerligt for mor og Hellner.
De kom allerede ret tidligt betids nok til en kop formiddagskaffe, og vi fik en hyggelig snak om de sidste par ugers tildragelser og oplevelser. Lidt senere ville Henrik og Kirsten hjælpe dem op på hotellet, men da værelset endnu ikke var klart, kørte de en tur ind for at kigge lidt på Svendborg. Mors fars familie er jo fra Svendborg og hun har tilbragt mange barndoms somre i området.
Vi andre hyggede os, gjorde klart skib og ventede på at vinden skulle lægge
sig. Det havde metrologerne nemli' lovet. Ved frokosttid kom resten af
selskabet retur. De havde fundet en god fiskehandler på havnen, hvor de
havde købt et udvalg af lækre delikatesser. Og så var frokosten jo klaret
på bedste vis.
Mor og Hellner gik op på hotellet for at få sig en middagslur, og vi andre fulgte deres eksempel. Resten af dagen gik rytmisk inddelt af veteranskibet Helges komme og gåen. Især Anders fik et næsten venskabeligt forhold til det gamle skib.
Som optakt til en god middag på hotellet mødtes vi alle til drinks og snacks på båden inden vi gik op på hotellet. Middagen var aldeles glimrende, men man sad og kogte stille indendørs efter de mange dages udendørsliv. Stedet var ganske udsolgt og vi havde et godt bord med en storslående udsigt over sundet. Vi fik kaffen på hotellet, da mor og Hellner ikke havde mod til at gå med ned på båden igen. Så vi takkede for en hyggelig dag og gik hver til vort.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 10:30 | 11:30 | 1:00 | 1,33 | 4,1 |
Endelig havde vinden lagt sig og det havde været en rolig nat uden regn, så nu var vejret da endelig med os igen. Troede vi. Da vi stod op lå det smukke Svendborg Sund indhyllet i en tåge, så man knap kunne se over til den anden side. Surt netop i dag, hvor mor og Hellner skulle sejle med til Svendborg.
Nå, men som tågen jo gør på Fyn lettede den i løbet af et par timer, og det så rimeligt ud. Mens mor og Hellner så sejlede med tog jeg bilen og kørte ind til Svendborg. Så kunne jeg lige se efter pladser og forberede modtagelsen. Da Miss Cat lagde fra land fulgte jeg lidt med fra landsiden og fotograferede.
Inde i Svendborg var der stuvende fuldt i havnen, ikke mindst på grund af weekendens havnefest. Jeg gik lidt omkring og sonderede og forhørte mig om potentielle bådes afsejlingsplaner. Miss Cat stod majestætisk havnen ind inden jeg havde fundet en plads. Pludselig opdagede jeg en hollænder på en perfekt plads begynde at røre på sig, og han kunne bekræfte at han var ved at sejle. Straks ringede jeg til Henrik og bad ham sejle hen i denne ende af havnen og gøre klar til landgang. Snart efter havde bådene byttet plads og vi lå på en perfekt plads for de næste par dage vel beliggende i nærhed af faciliteter og tilpas langt væk fra den værste virak. Lene og Lars ville jo påmønstre på søndag. Vi havde ikke ligget der i mange minutter før en flink Nauticat 44 fra Frederikshavn lagde sig på vores yderside. Et passende parti må man sige. Vi sad og fik en kop kaffe mens Henrik og Kirsten gjorde rent i deres forreste gemakker.
Vi tog afsked med resten af familien, der lige ville benytte lejligheden til at tage et nærmere kig på byen og spise en frokost. Vi takkede for en god ferie og ønskede hver især en god fortsættelse.
En behagelig ro sænkede sig over båden. Det var nu ganske rart at være lidt alene og ikke mindst nyde den ekstra plads ombord. Og vi glædede os til at kigge lidt nærmere på denne dejlige by, hvor der tilsyneladende skulle ske en hel masse.
Vi slentrede hen langs havnen og endte helt henne i den anden ende, hvor en mole er reserveret for flotte gamle træskibe. Og det er jo dejligt at se på og passer så fint ind i miljøet. På vej tilbage købte vi ind hos den lækre fiskeforretning, som lå bare 50 meter fra båden. Der var stuvende fuldt og mens vi ventede, var det en pige der prikkede mig på skulderen. Det var min gamle Mærsk Data kollega Birgit Skovø Nielsen, som for 10 år siden var flyttet hjem til sin fødeby. Her var hun så lærer og så i øvrigt ud til at have det godt. Fra Mærsk Data husker jeg hende som en rigtig venlig pige. Og det så hun fortsat ud til at være. Sjovt med dette lille pust fra fortiden.
Tilbage på båden nød vi en lækker fiske frokost i cockpittet. Vores flinke nabo ved siden af var ved at hejse signalflag som "festlig flagning". Det fik andre nærliggende både til at gøre det samme, og vi måtte naturligvis også have fat i vores signalflag. Ved festlig flagning skal signalflagene sættes sammen på en særlig måde, så de netop ikke betyder noget. Sæt nu man fik sat dem sådan, at man bød på øl til hele havnen. Det ville jo være en katastrofe! Snart flagede vi også festligt fra mastetoppen med spilerfaldet.
Lige overfor havnen lå en lille pæn italiensk restaurant spændende indrettet i en gammel smedie. Der spiste vi om aftenen. Man kunne ikke få pizzaer men kun lækker kvalitetsmad. Til dessert is fra det lille ishus ved siden af. På vej hjem slentrede vi en tur hen langs havnen, hvor vi fra broen over til værftet kunne se scenen, hvor James Samson og "Tina Turner" optrådte. Lige nedenfor lå i øvrigt "Syvstjernen" og ventede på en ny besætning. Det bragte gamle minder om sommersejladser med Poul.
Lørdag den 20. juli: Havnedag i Svendborg
Ud kl. Ind kl. Sejltid Motortid Distance - - 0:00 0,00 0 Susanne og jeg spadserede en hyggelig morgenspadseretur over efter morgenbrød ved den store nye Føtex ikke langt fra havnen. Det er altid hyggeligt med sådan en tur, hvor man har en af børnene alene. Så er der ikke grænser for snakken. Susanne fortalte konstant om alt muligt og det er herligt at høre om alle hendes små og store tanker.
Det var en rigtig dejlig dag, og vi skulle ud og se på byen. Vi gav os god tid med at gøre klart skib, og sidst på formiddagen drog vi ud i den store hvide verden. Der var masser af mennesker i byen som man kunne forvente sådan en dejlig sommerlørdag. På torvet stod der et jazz-band og gav den hele armen, og alle tilhørende stod med store glade smil på. Og formiddagsøllerne blev udskænket i rigt mål fra fortovscafeerne. Vi fortsatte gennem byen og mødte flere gange et lille turisttog, som gratis kørte i pendulfart mellem centrum og et nyt indkøbscenter i nærheden. Vi havde en del problemer med den gamle klapvogn på de toppede brosten. Susanne og Joan gik ind for at købe noget nyt regntøj til Susanne. Imens stod Anders og jeg udenfor og nød det pulserende folkeliv, en aktivitet vi alle senere fortsatte med på det nærliggende Børsens fortovscafé, efter at Susanne var blevet udrustet til kommende regnvejr. Som Sten og jeg 8 år tidligere havde siddet samme sted, var det herligt at nyde det glade folkeliv med mere eller mindre kendte og ukendte mennesker. Gårsdagens stjerne James Samson kom også en tur forbi. Hjemturen gik forbi scenen ved havnen, hvor man var ved at gøre klar til børnemelodigrandprix, og det så meget sjovt ud og lød da også hæderligt. De gik meget professionelt op i det.
Resten af eftermiddagen blev tilbragt med hyggesysler og afslapning på båden, og til aften gik vi op på restaurant "Dallas", hvor vi antog at kunne få en god bøf. Det var overraskende billigt, men kvaliteten svarede også dertil.
Det havde været en dejlig afslappende dag, som vi sluttede af med bare at ligge og småsove behageligt foran fjernsynet inden vi til sidst gik i seng.
Søndag den 21. juli: Havnedag i Svendborg
Ud kl. Ind kl. Sejltid Motortid Distance - - 0:00 0,00 0 Dagen startede med ret pænt vejr, men det skulle efterhånden skifte. Jeg hentede morgenbrød på den nærliggende Q8 tank i en lang kø. Formiddagen blev brugt til at gøre klart skib og gøre rent både ude og inde, så Lene og Lars kunne føle sig rigtig velkommen. Nu havde vi jo også de festlige flag sat, så det ville nok være indbydende. Da vi lige kontrollerede flagene opdagede vi, at spilerfaldets yderstrømpe var knækket og sad uhjælpeligt fast i det øverste skivgat. Hmmmm!!! Det betød, at vi kun kunne få de festlige flag ned, ved at hejse en i masten. Lige en opgave for Lene!
Vejret begyndte efterhånden at lumre sammen med tunge skyer.
Bevæbnet med paraplyer og regntøj gik børnene og jeg over til rutebilstationen lige overfor havnen på aftalt tid. I stedet for at tage toget hele vejen havde Lene og Lars skiftet til bus i Nyborg og sparede derved en times tid. Regnen silede ned i stænger, da bus 910 rullede ind og hastige hilsner blev udvekslet. Vi skyndte os tilbage til båden, hvor de nyankomne snart fik sig indlogeret i forskibet.
Vi fik en god hyggesnak i salonen og fortalte om vore forskellige tildragelser; om vores hidtidige sejltur og om Lene og Lars nylige overtagelse af deres nye hus. Vejret så jo unægteligt ikke lovende og udsigten for morgendagen bød på mere regn og blæst. Vi indstillede os derfor på endnu en overliggerdag i Svendborg, men ville så i stedet tage på udflugt til Valdemarsslot med veterandamperen Helge.
Vi talte bl.a. om aftenens middagslyster og blev enige om at bestille bord på den italienske restaurant lige på den anden side af gaden. Forinden gik vi en regnvejrstur langs havnen hen til træskibsbroen i den anden ende. Vejret motiverede os til at komme lidt for tidligt hen på restauranten, og her var personalet endda sent på den, hvilket kokken undskyldte meget. Vel bænket kunne vi igen konstatere, at det var et særdeles glimrende køkken. Ligesom i Århus blev naboboret besat af dele af det forrige kabinet. Denne gang var det tidligere udenrigsminister Niels Helveg med familie. Han har tilsyneladende sommerhus i det Sydfynske. Vi sluttede middagen af med nogle spændende deserter og kaffe.
Tilbage på båden hyggede vi lidt inden flertallet gik til ro mens der lige blev slumret lidt hen foran flimmeren.
Mandag den 22. juli: Havnedag i Svendborg - Udflugt med Helge
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| - | - | 0:00 | 0,00 | 0 |
Metrologerne fik ret: Et rigtigt skrammelvejr. Lene og Lars løb til
bageren. Under morgenmaden begyndte jeg at fedte lidt vel rigeligt for Lene,
der snart fatttede mistanke om at der stak noget under. Vi skulle jo have
hevet Lene i masten og redde vores signalflag. Det indvilligede hun heldivis
beredvilligt til - hun havde jo prøvet det før. Snart efter fandt jeg bådsmandsstol
frem og gjorde klar. Vi hejste Lene op til 2. salling næsten 15 meter oppe.
Jeg foreslog at hun nu skulle huske at nyde udsigten der fra 6 sals højde.
Operationen var nu snart overstået, og med en vis lettelse havde vi atter
Lene med fast dæk under fødderne. Og det var vi alle meget glade for.
Helge skulle snart sejle, så vi skyndte os over til dens bro. Især børnene glædede sig med stor benovelse, men vi andre kunne heller ikke lade være med at glæde os over det gamle skib. I det dårlige vejr var der ikke mange med båden, så noget godt kom der jo ud af det. På vej ud gennem Svendborg Sund lagde Helge til ved 4 steder inden vi nåede til Valdemars Slot.
Som medlem af Lystfartøjsmuseet har jeg partoutkort til slottet, men det
havde jeg naturligvis glemt. Alligevel lykkedes det mig at overbevise
kustoden om mit medlemskab og sparede den noget kostbare entré. Skønt det
var første besøg på Lystfartøjsmuseet følte jeg alligevel et vist
kendskab til det. Og det var da ganske sjovt at se i virkeligheden.
Interessant var det ogå at se selve slottet, som var som et besøg i et
imponerende og egentlig ret privat hjem med bl.a. familiefotos mange steder.
Men det er jo klart, at praktisk ingen i dag har råd til at eje et slot
uden også at supplere indtægterne med turisme. Det var noget ganske andet
på den oprindelige ejer Niels Juels tid. Da havde man tilgang til usædvanlig
store midler og samtidig var omkostningerne meget mindre. Den del af
Valdemars Slot der var mest interessant, var faktisk legetøjsmuseet i fløjen
overfor Lystfartøjsmuseet. Det bragte næsen vemodige tårer frem i øjenkrogen,
da alt mit gamle legetøj gennem hele min barndom netop var havnet her; Det
gamle træk-op-tog, Tekno, Lego-færgen af træ, legetøjsbiler! Det hele
var der. Herligt! Virkelig anbefalelsværdigt for alle mellem 40 og 50 år.
Vi sluttede af med en let frokost på cafeteriaet mens vi ventede på Helges tilbagekomst. Da den kom var det begyndt at regne, så vi indtog den smukke gamle salon, som vi til at begynde med havde for os selv. Det var virkelig smuk og alligevel funktionel. Vi var alle trætte. Lene, Lars og Anders fik sig en god lur på tilbageturen.
På vej tilbage til båden gik en delegation ud for at købe ind til noget fiskeaftensmad ombord, og det blev en stille men hyggelig aften.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 10:00 | 12:00 | 2:00 | 2,43 | 12,2 |
Vejret havde artet sig til det bedre; sommerligt men stadig rimelig blæsende. Vi havde talt om ugens mulige sejladsetaper, nu hvor vi allerede havde mistet en dag. Dagens mål var Ærøskøbing - en smuk og efter vejret rimelig kort sejlads på et par timer.
Omkring os havde bådene ligget i 4 lag med os inderst. Næsten som ved magi gik havnen i opløsning, og mange både forsvandt, så vi let og ubesværet kunne lægge fra kaj. Stærk vestgående strøm ude i Svendborg Sund bragte farten op på 10 knob over grunden. Vejret var stadig fint selvom vi havde vinden imod os, og det blev en udmærket sejltur. Ikke mindst for Lars, der jo ikke er så bekendt med sejlads, var der meget nyt og spændende med masser af navigation både gennem de naturlige sejlløb og gravede render. Da vi nåede ud af Højsteneløb var vi fri af læ fra øerne, og søen stod drøj i den kraftige vind. Det var dog bare en halv times tid inden vi igen var i læ under Ærø, og snart efter kunne vi sejle ind i Ærøskøbing. Umiddelbart var der ingen gode pladser, så vi cirklede lidt. Snart efter var der nogen, som gjorde klar til afgang, og overlod os en fremragende plads på nordmolen.
Solen havde fået rigtig fat, og jeg insisterede lige på en
komme-i-land-øl, inden vi gik op i byen. Det var herligt at se noget godt
vejr igen. Lidt senere gik vi alle en dejlig tur i byen, hvor Lene og Lars
aldrig tidligere havde været. De syntes også at det var en pæn lille
museumsby. Og for os tålte den bestemt også et gensyn, selvom det faktisk
var 3 gang i år vi besøgte stedet. Der var loppemarked på Borger- og
Realskolen, hvor vi fandt nogle bukser til Susanne. Vi fortsatte ned til
Lille Claus, hvor vi fik en glimrende frokost og i øvrigt sad og hyggede
os. Vi bestilte også bord til om aftenen på dette glimrende sted. Vi
fortsatte over til den nye Netto og købte forsvarligt ind til bådens
forsyninger. Tilbage langs havnen hilste vi lige på det ældre tyske ægtepar,
som vi havde ligget uden på ugen forinden. Også i pakhuset var der udsalg
af tøj, og det var der flere der ikke kunne lade gå upåagtet hen.
Resten af eftermiddagen blev fordrevet med hyggelige sysler ombord; Børnene pjaskede med vand på agterdækket, Lars og Lene læste, Joan slappede af og jeg syslede med lidt computernavigation. Senere løb Len og Lars en lang tur ud forbi de små badehuse til Urehoved - en frisk tur på 7-8 kilometer. Bagefter blev Lars sko sendt i eksil i ankerbrønden, hvor der skete svære tæringsskader på den galvaniserede ankerkæde.
Vi havde god til til eftermiddagens skibsdrinks inden vi returnerede til Lille Claus. Vejret lumrede lidt sammen og vores bord var da også indenfor. Sjovt sted med filmplakater og gammelt ragelse overalt. Langs den eneste række borde sad man i en lang række med biografstole. Jeg sad for bordenden og tronede i en gammel barberstol. Jo, et herligt sted, hvor også maden var ganske udmærket.
På vej tilbage snuppede vi lige en is til dessert mens regnen så småt dryppede. Vel nærede faldt der ro over besætningen.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| - | - | 0:00 | 0,00 | 0 |
Det var et forrygende blæsevejr, og vinden havde tiltaget til hård kuling. Så det ville ikke blive til sejlads den dag. Vi havde derfor ikke travlt og Susanne og jeg gik en tur til bageren i ro og mag.
Formiddagen bød igen på løbetur for dele af besætningen og i øvrigt
almindelig hygge. Alle undtaget mig tog senere en tur ud langs den østlige
side af Ærøskøbing, hvor de bl.a. fandt et sted at soppe med børnene.
Jeg blev tilbage på båden og ordnede lidt forskelligt praktisk med bl.a.
at tanke vand og i øvrigt hygge mig. Og der var ellers underholdning i
havnen for alle pengene. Først kom en båd ind og forsøgte unødvendigt at
lægge til på en nærliggende båd i luv side bare for at tage en gæst
ombord. Resultatet blev da også, at han ankede sit stævnanker brutalt ind
i en anden båds søgelender. Han burde naturligvis have fisket gæsten op i
læ side af havnen, hvor han alligevel lagde til bagefter. Sikke et fæ!
Modsat kom en kæmpe hollandsk skøjte ind med bare to mand ombord. Behændigt
uden bovpropel eller andre hjælpemidler svingede han skuden rundt og lagde
perfekt til uden dramatik. Sådan skulle det bare gøres! Vi havde heldigvis
et par både på ydersiden, men alligevel lykkedes det senere en ensom
sejler at banke sin båd ind mod vores bovspryd, uden der dog skete skader på
andet end mandens selvtillid. Jo, der skete bestemt ting i Ærøskøbing den
dag.
Vi fulgte naturligvis nøje med i vejrmeldingerne og fast rutine var bl.a. at lytte til mellembølgeradioens 1062 på de faste tider. Desuden Skulle fjernsynet også indstilles i hver havn, så vi kunne se nyhedernes vejrudsendelser. Det var altid spændende, og disse dage var det især vindudsigten vi lyttede mest efter.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 9:30 | 16:15 | 6:45 | 4,82 | 43,2 |
Lene og Lars løb til bageren den morgen, og vi havde ret tidligt gjort klart skib og var klar til afsejling.
Det blæste stadig den morgen, men vi skulle jo til at sejle hjemad for ikke at ende med nogle frygtelig lange dagssejladser. Planen var at gå til Omø eller Agersø gennem Mørkedyb og Rudkøbing løb. Den mest udsatte del ville igen være det bulede farvand lige nord for Ærø. Fra land kunne vi se, at der stadig stod en masse sø, og vinden var da også tæt på kuling.
Vi kom snart fornuftigt fra land og sejlede ud. Der var faktisk noget
mere sø end ventet, og vi tog straks veste på. Søen var drøj, men det
var jo snart til at se en ende på. Vi ændrede planer og gik alligevel
videre gennem Højstene Løb op til Svendborg Sund. Der ville vi nok være
mere i læ og have vinden i ryggen. Det blev da også en både smuk og
dejlig frisk sejltur gennem sundet gennem kendte vande. Ude ved Turø rev
satte vi genuaen, og vi strøg op mellem Fyn og Langeland med en rigtig
frisk fart i skibet. Der skulle hele tiden arbejdes med roret i den hårde
vind, og senere på dagen i land kunne jeg godt mærke dagens gymnastiske
anstrengelser. I det fjerne dukkede Storebæltsbroen op som en opgående sol
i takt med at vi nærmede os. Det var rigtig god mandesejlads, men kvinder
og børn var også helt med. Med Lundeborg på den ene side og Lohals på
den anden styrede vi ind gennem Smørstakke løbet og det lykkedes os
faktisk at gå igennem uden at skulle skifte halse. Lidt senere gik vi i god
afstand nord om det lave vand ved Langelands nordspids inden vi svingede på
tværs af Storebælt. Ude i bæltet stod en masse skitsø med bølger fra
alle retninger. Vi startede kværnen for at støtte lidt. Søen var ganske
drøj, men faldt dog lige så stille igen. Der var ikke meget trafik, men
ved et tilfælde opdagede jeg en tysk Tornado jæger komme flyvende lydløst
i lav højde mod os. Lige da den passerede os kom brølet fra jetjægeren
som snart forsvandt over Storebæltsbroen. En imponerende oplevelse, som vi
også havde i Lillebælt i gamle dage.
Der var en kraftig nordgående strøm i bæltet, og der skulle kompenseres meget for at styre ind i det lille sund mellem Omø og Agersø. Vi havde forinden talt med havnefogeden Erling, som senere pænt tog imod os i Agersø Havn. Da havde vi dog allerede lagt perfekt til på en meget velholdt Najade.
Vejret var efterhånden gået hen og blevet helt hæderligt, og udsigten
for de følgende dage så lovende ud. Jeg blev tilbage ombord og ordnede
logbog og navigationsplanlægning, mens de andre tog en runde omkring
havnen. Da de kom tilbage kunne de berette, at de havde hilst på Erling,
som var iført en gedigen blæser, som i nogen grad besværliggjorde hans
talegaver. De fortalte mere at de havde ringet og bestilt bord på kroen
senere. Fint! Det gav rimelig tid til badning og skibsdrinks.
Til berammet tid begav vi os af sted mod kroen, som lå en kilometers penge inde på øen. Med Anders på skuldrene skød vi en genvej og blev modtaget af kroværten og hans unge kone. Anders og jeg ventede lige et par minutter inden vi gik ind på denne typiske gamle landsbykro.
Værten præsenterede menuen for os, og bekræftede at man da også havde vin - både rød og hvid endda! Vi fik så en udmærket middag og hyggede os bravt i de sjove omgivelser. Maden blev serveret af den unge krokone, en nedringet hårdt silikonepumpet yngre sag, som værten antagelig havde importeret fra Polen. Det var utvivlsomt at regne blandt øens større attraktioner. Jo, Agersø kro er da bestemt et besøg værd for studier af det lokale folkeliv.
Vi slentrede tilbage og gik en tur på havnen inden vi nåede båden. Det var en ganske smuk aften, og lysene fra raffinaderiet lige på den anden side af Agersø Sund virkede næsten spøgelsesagtigt.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 9:45 | 15:15 | 5:30 | 5,80 | 38,5 |
Metrologerne havde godtnok lovet, at dagen ville starte overskyet, men havde samtidig garanteret med sikkerhed at det ville blive fint i løbet af dagen. Besætningens sundeste del løb efter morgenbrød, og også i dag gjorde vi klar til en tidlig afsejling. De fleste andre både var dog allerede sejlet endnu tidligere.
Vi gled ud på et blæsende, bulet og usigtbart Smålandsfarvand. Synd,
da dette vand helst skal opleves i høj sol. Ellers er det nemlig stort og
kedeligt, hvor der i fire timer ikke sker andet end man passerer nordbøjen
ved Venegrundene midt i det hele. Så sådan var det: Begivenhedsløs
computernavigeret autopilotsejlads på toppede bølger. Efterhånden som vi
nærmere os langs Knudshoved odde til Storestrømsbroen begyndte der at være
en del trafik i begge retninger. Broen dukkede op i disen og på radaren står
en bro altid som en massiv mur. Men med 26 meters frihøjde gled vi leg
gennem og fortsatte ind i Kalvestrøm og listede over det lave vand mod Farø
broen.
Farø-Sjælland broen går jo fra det højere Sjælland ned mod den lavere Farø. I broen er der 2 gennemsejlingsfag - det vestgående til nord og det østgående mod syd, hvor det østgående altså er lavere end det vestgående. Begge fag er angivet til at have en gennemsejlingshøjde på 20 meter - antagelig inklusive en sikkerhedsmargen. Dette er ikke korrekt! Med vores antenner er vi præcis 19,90 meter høje, og vi kunne konstatere, at frihøjden i det østgående gennemsejlingsfag er 19,85 meter. Det klargjorde let tilbagestrøgne antenner og en umiskendelig skrabelyd fra broens glatte underside med al ønskelig tydelighed. Uha da! Der skete heldigvis ikke noget, men en lære må være, at vi altid skal bruge det vestgående gennemsejlingsfag uanset vores sejlretning, ligesom vi også har gjort tidligere.
Nå men vi fortsatte gennem det smukke farvand, som fortsat var indhyldet i skrammelvejr. Synd, når nu der er så flot. Gennem Ulvsund op mod Dronning Alexandrines bro ved Kalvehave overhalede vi lige en håndfuld både, så vi kunne få en bedre plads i havnen. Men vi måtte lade os nøje med en rimelig plads udenpå en ældre jernmotorbåd, der lige havde været en månedstid på de tyske kanaler til Berlin. Snart havde vi 3 andre både uden på os - ganske flinke mennesker i øvrigt.
Vi gik i land og tog på opdagelse i området. Faciliteterne var låst
med kode, som vi først fik senere da vi betalte havnepenge. Oppe på det
stedlige Strandhotel, som nu var en italiensk restaurant, bestilte vi bord
til senere. Vi omsatte vore sidste penge til forsyninger i den lokale Brugs.
På vej tilbage betalte vi lige hos havnefogeden. Han havde i øvrigt en
sort folkevogn årgang '59, som så ud som om den lige var taget ud af æsken.
Og sådan noget skal man jo påskønne overfor en entusiast. Så bliver de så
glade, og det gavner altid serviceniveauet.
Oppe på kroen fik vi en glimrende middag i den nydelige restaurant. Det var faktisk et rigtig hyggeligt sted. Senere slentrede vi en tur, og Lene og Lars havde fået blod på tanden og ville ud på broen, som stod der flot med sin bue i det efterhånden rimelige vejr. Vi andre legede lidt på legepladsen. En dreng klatrede totalt frygtløs i et stativ som en mellemting mellem en abe og et insekt. Det var lige til at få dårlige nerver af. Oppe på broen kunne vi konstatere, at Lars var blevet slap i koderne allerede halvejs oppe, mens Lene frisk nåede næsten helt ud på midten. Snart efter sluttede de sig til selskabet igen og fortalte om deres tildragelser. Børnene fik lige en is inden lukketid i havnekiosken.
Men så var det også hjem i seng. Vi andre sad så og så en udmærket film på flimmeren, lige indtil der blev sat kaffe over og sikringen på land et eller andet sted sprang. Nå det var snart klaret, men begge naboer var snaksalige, så jeg fik næsten ikke set mere af filmen. Det var nu ok og ganske hyggeligt alligevel.
Lørdag den 27. juli: Fra Kalvehave til Dragør| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 7:45 | 14:30 | 6:45 | 7,09 | 43,3 |
Så kom det endelig: Det helt perfekte sommervejr. Lige noget for en tur gennem Bøgestrømmen. Jeg var tidligt oppe og nød den smukke morgen i fulde drag. De andre fulgte snart mit eksempel, og vi blev enige om at sejle tidligt ud. De andre både gik også tidligt. Lars forsøgte at opspore noget morgenbrød, hvilket lodt lidt vente på sig eftersom han skulle langt hen til en tank for at finde det. Mens Lars var væk ville de inderste gerne sejle, og vi sejlede så bare ud i det stille vejr og byttede plads med motorbåden.
Snart var Lars tilbage og vi kastede los og sejlede ud i den skønne
morgenstund. Enestående smukt var det at se den flotte bro og havnen lige
nedenfor. Undervejs drak vi kaffe og spiste morgenbrød. Det var endnu lidt
køligt, og de andre blev inde lidt endnu. Gennem dette flade farvand skal
man virkelig passe sin navigation. Mindstedybden er 2,1 meter og vi stikker
2,0 meter. Heldigvis havde vi 20 cm højvande her til morgen, så der var
lidt at give af. Men forsigtigt sneg vi os fra bøje til bøje helt i
overensstemmelse med søkortets anvisninger. Fra Kniggen, gennem Hølen,
forbi Svittegrund, op til Firekostene og Trindelen. forsigteig over det
lavvandede område Pladen og endelig nåede vi Bøgestrømsrenden, som 3
uger tidligere netop var blevet uddybet til 2,3 meter. Herligt så slap vi
igennem også denne gang. Renden var jo ikke noget problem. Troede vi da.
Mellem det andet kostepar havde man tydeligvis glemt at fjerne en sandbanke,
som med dyrisk kærlighed greb fast om vores køl. Det føltes som en
overraskende men blød bremse, som let holdt os fat. Jeg drejede skarpt til
bagbord mod den den nordlige del af renden, som så lidt dybere ud. Med
vores gode kraftige motor gled vi let fri, og kunne fortsætte vores
sejlads. Det hele havde vel varet 10 sekunder, men føltes som en evighed
alligevel. Sandet havde vel næppe fjernet rurerne fra kølens underside.
Men det er egentlig lige stærkt nok, at man glemmer at fjerne en sandbanke
på vel 1,9 meter midt i en 2,3 meters rende.
Nå, snart var vi ude i åbent farvand igen og der var masser af vand til
os. Fra Bøgestrømsbøjen blev kursen sat mod Stevns. Vejret var fortsat
mageløst. Man kunne se til verdens ende, så klart var det. Vi havde en
aldeles pragtfuld behagelig sejlads, selvom vi jo måtte gå for motor. Oppe
ved Stevns var det spændende at se ind på klinten med den
nedstyrtningstruede kirke lige på kanten. Ude til højre kunne vi se det
store Falster bo rev fyr, som danner centrum i "rundkørslen" i
trafiksepareringen dér. Der var også masser af trafik kunne vi se. Helt i
det fjerne kunne vi se Skanør. Efterhånden dukkede de velkendte høje
profiler omkring København op i horisonten. Først kom Øresundsbroen og de
store skorstene. Avedøreværket og de høje huse ved Køge bugt. Gastårnet
i Hvidovre. Og snart også de lavere ting som Drogden fyr og Dragør Fort.
Vores pejlepunkt Søndre Røse gled forbi, og vi gjorde klart skib til at gå ind i Dragør. Havnen var godt fuld - mest af svenskere (som i parentes bemærket sikkert også var godt fulde). På et tidspunkt forlod en båd havnen og overlod os sin udmærkede plads, som en lokal fisker hjalp os ind på.
Skønt at komme i havn i dette herlige sommervejr. Der så ud til at være lagt i ovnen til noget festlighed, da der var lydprøve på en stor scene på havnepladsen. Dette kaldte bestemt på en komme-i-land-øl inden vi gik over og betalte havnepenge og fik nøgle til faciliteterne. Vi slentrede en tur op i byen. Lene havde vist aldrig tidligere været i Dragør, så det var ekstra herligt så. Naturligvis skulle vi have en is hos Dragør Is. Lars, der er en stor kender og ikke mindst nyder af is, fik vi prakket en Dragør-Special på - en kæmpe is med både kugler, softice, flødebolle, guf og hvad dertil ellers hører. Der fik han sin sag for. Skønt gradvist pistacie farvet i ansigtet så han glad ud.
Der var masser af liv i byen denne lørdag eftermiddag. Der var Dragør
Musik Festival, og henne på torvet var en stor lukke scene med bl.a. Jette
Torp og et engelsk Beatles-kopi band. Det lød herligt, selvom vi ikke kunne
se noget. Senere på aftenen ville Rock Nalle spille på havnen. På Dragør
Kro bestilte vi bord i gårdhaven til aften, og fortsatte i øvrigt vores
ekskursion gennem den hyggelige gamle bydel. Det er en ganske herlig del af
verden.
Tilbage hyggede vi på båden og smilene var svære at få tørret af. Det var der nu heller ikke nogen grund til at forsøge på. Dragør er jo også en herlig havn at ligge i med den megen skibstrafik lige uden for døren.
Efter behørige drinks var vi klar til kroen. Her stod havens bedste bord klart, og vi fik i øvrigt en særdeles hyggelig og venlig betjening. Maden var der bestemt heller ikke noget at udsætte på. Susanne og Anders sad bare og nød det lige så stille. På et tidspunkt sagde en mand ved nabobordet, at det var vel nok en utrolig velopdragen søn, som sådan kunne sidde og være flink, selvom det antagelig var ret kedeligt for en lille dreng. Samtidig brød et par ældre damer ved et andet bord ind og sagde, at de netop havde siddet og talt om det samme. Og så gik de ellers i gang med at skamrose børnene, mens jeg labbede det hele i mig med største fornøjelse. Desværre havde Joan lige forladt bordet og måtte senere nøjes med et referat. Jo, det var en dejlig aften.
På havnen var der samlet en større flok mennesker, men der var stadig
god plads foran scenen til os, da Rock Nalle lagde for. Det var bare herligt
at høre de gamle travere igen, og alles smil var mindst en halv meter
brede. Jeg husker Nalle fra min 5. klasse hvor vi havde en plakat af ham iført
matrostøj og korte bukser. Han havde været i gang i 43 år, og det kunne
ses på publikum. Det var rigtig bedstemorsrock at dømme på de let
bedagede glade tilskuere. Men hvad søren, man hører jo også selv snart
til den aldersgruppe. Men børnene syntes nu også at det var sjovt, selvom
de nu nok mente, at det var lidt vel højt. I øvrigt er det imponerende at
han sådan er kommet tilbage på ret køl igen efter at have drevet rundt i
rendestenen som stiknarkoman. Nå, men det var ved at være børnenes
sengetid og vi gik tilbage til båden. Derfra havde vi nu en udmærket
udsigt til scenen og lyden var knap så belastende for ørerne. Susanne og
Anders dansede rundt på agterdækket i nattøj, og alle havde det herligt.
Det havde været en rigtig dejlig dag, som oven i købet blev kronet med en
pragtfuld aften som den sidste i en god lang ferie.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 23:30 | 01:30 | 2:00 | 3,05 | 15,3 |
Mens vi stod der på agterdækket og hyggede os, kom en anden fisker ind i havnen, sejlede hen til os, og sagde at vi skulle flytte os. Det var hans plads. Det var rigtig surt. Dels fordi en fisker havde hjulpet os ind til pladsen uden at sige noget om dens eventuelle ejermand. Dels fordi vi havde en BB-10 meter uden besætning liggende uden på os. Og endelig fordi det så ud til, at hele havnen var totalt fyldt. Vi ville naturligvis flytte os, men jeg var godt gal i skralden over ikke at være blevet advaret i tide. Joan kom over på BB-10 meteren, og med fælles og flinke naboers velvillige hjælp, fik vi bakset den fremmede båd ud i 6 led på en anden stak både. Snart efter var vi fri til at sejle.
Vi vendte hele sagen til en positiv oplevelse; Det var jo perfekt vejr til en spændende natsejlads, og vi vidste, at der var en god plads til os i Vedbæk. Og så havde vi jo haft en rigtig dejlig aften her i Dragør, og var alligevel bare på vej til at overnatte.
Normalt ville jeg jo have forberedt sejladsen og især ved en natsejlads ville jeg på forhånd have studeret bøjernes lys og navigationsfyrenes vinkler og karakteristikker. Men nu måtte vi ekstemporere og sejle direkte "fra bladet". Det ville jo nok også gå. Det var forbløffende varmt den aften. End ikke de korte bukser blev skiftet før vi næsten var inde igen. Nå en kraftig lygte kom på dækket til at lyse efter bøjernes reflekser i udsejlingen. Vi holdt os pænt ude langs Drogden renden hen til Nordre Røses grønne lys, som formørkedes 2 gange hvert 6. sekund. Inde over København bragede Tivolis lørdags fyrværkeri løs med imponerende effekt. Undervejs blev vi overhalet af Bornholmerbåden, som passerede os med Øresundsbroen og den flotte opgående måne som baggrund. Den kunne vi nok følge efter, og efter Røsen gik vi en tid mod den hurtigt blinkende sydbøje mellem Hollænderdybet og Kongedybet. Da Trekroners vinkelfyr skiftede fra rød til hvid drejede vi ned ad Hollænderdybet mod fyret. I et kvarters tid fulgte vi det roligt blinkende fyr indtil vi kom ind i Prøvestenens gruppeformørkelse, og da den skiftede til grøn drejede vi mod nord. Stille gled vi forbi Københavns Havn. Afstande er ganske anderledes at bedømme i mørke, og på et tidspunkt var vi kommet vel tæt på Stubben, så vi slog lidt ud af igen. Herfra var det velkendt vej hen langs kysten forbi Skovshoved og Tårbæk, som lyste op på vejen. Snart kunne vi også se Vedbæk og en ende på en dejlig ferie. Joan tog roret og Lars og jeg holdt udkig efter fiskemærker og andre bøjer, som jo kunne gøre livet surt for os. Kun to gange måtte vi undvige, og bøjerne burde faktisk være monteret med en simpel refleksbrik.
Stille gled vi ind i Vedbæk havn. Fendere og fortøjninger var forberedt og snart lå vi godt fortøjret hjemme på vores egen plads. På trods af den lidt ufrivillige disposition var det alligevel en rigtig lækker natsejlads, som man jo normalt desværre ikke har mange af. Det var helt stille i havnen, og underligt nok lå båden faktisk og vippede voldsomt. Det måtte være nogle usædvanlige egensvingninger.
Stille krøb vi til køjs til en velfortjent god nats søvn.
| Ud kl. | Ind kl. | Sejltid | Motortid | Distance |
| 0:00 | 0:00 | 0:00 | 0,00 | 0 |
Det var pudsigt at vågne i Vedbæk, bare få kilometer hjemmefra. Men nu ikke så ringe alligevel. Vi havde god tid til at gøre klart skib og i øvrigt gøre rent og pakke ned.
Lenes bil stod i havnen og Lars, jeg og børnene ville køre efter morgenbrød. Undervejs blev vi enige om, at vi lige så godt kunne hente min bil hjemme. Så var det da gjort, og Lene og Lars skulle så ikke nødvendigvis vente på os. Som altid efter en længere sejlads er det underligt at køre i bil. Alt går pludselig så hurtigt. Jeg bemærkede, at omgivelserne var blevet mere grønne. Hjemme noterede jeg også, at det hele var vokset lidt og græsset trængte til en tur med plæneklipperen. Men det var nu ikke galt. Snart efter kørte vi retur til havnen mens Lars hentede morgenbrød. På vej ud til båden tog jeg lige en god vogn med.
På båden havde pigerne allerede pakket en del, og jeg fulgte deres eksempel med det vigtigste. Lars kom med morgenmaden og vi fik et glimrende foder.
Mens de andre gjorde rent inde, gav jeg båden udvendigt en grundig tur. Det trængte den unægtelig til, og snart skinnede den skønt i formiddagssolen. Inde så der også fint ud, og ikke mindst duftede der lifligt af sæbe. Vi lod trækruderne stå åbne, så båden kunne blive rigtig udluftet og gennemtør de næste par dage. Tonsvis af bagage blev læsset fra borde og sidst på formiddagen var vi klar til afgang. Med børnene anbragt på toppen af bagagen kørte vi ind og fyldte i bilerne. Vi takkede hinanden for en dejlig sejlads og for hyggeligt selskab og kørte hver til sit.
En dejlig ferie var slut.
Mens jeg endnu denne sene aftenstund har keyboardet i hånden, vil jeg benytte lejligheden til at sige alle tak for en rigtig dejlig ferie. En ferie hvor mange nye mål blev nået og haft oplevelser vi ikke tidligere havde haft. En sejlads til nye hjørner af Danmark med mange spændende muligheder. Masser af søde mennesker har vi hilst på og mødt megen venlighed fra fremmede. Og et vejr, som i det store og hele har vist sig fra den pæne side. Selvom det danske vejr jo er som det er. Lunefuldt.
Lad mig til sidst håbe, at vi også til næste år kan få brikkerne til at falde på plads til en god sommersejlads med en god drengesejlads, en familiesejlads og en vennesejlads.
Per