Suleklubbens mindeside
Suleklubben af 31. august 1991 er en festlig samling af gode gamle venner og midaldrende levemænd, som samles til en god middag 4 gange årligt. Og det er ikke kedeligt! Her kan du se klubbens vedtægter, suler og samlinger. I 2000 drog Suleklubben dog til de evige Sulemarker, og nu mødes d'herrer fortsat men under andre og ikke mindst hyggelige og sjove former.
Hent Stormosulens Beretninger (i PDF)
Vedtægter for Suleklubben af 31. august 1991
FORMÅL
SULEKLUBBEN AF 31. AUGUST 1991's generelle formål er, at fremme
sulens udbredelse samt nydelse heraf ude som hjemme, i fred og
fordragelighed, i godt selskab og i pagt med natur og samfund.
SULEKLUBBEN AF 31. AUGUST 1991 vil søge optagelse som en underfraktion under DANSK ORNITOLOGISK FORENING, søge venskabsforbindelse med SKELET- KLUBBEN og søge midler hertil fra bl.a. Tipsmidlerne.
STORMOSUL OG ÆRKESULE
Klubbens ærværdige OVERSULER er aldrig på valg, men kan selv
udpege eventuelle værdige efterfølgere - om så måtte findes.
STORMOSUL og ÆRKESULE kan til enhver tid egenhændigt ændre
klubbens vedtægter.
MEDLEMSSKAB
Optagelse af nye medlemmer - af hankøn forstås - udøves af de
existerende medlemmer, og fordrer enstemmighed på førstkommende
generalforsamling.
Som det alleroverordentligste optagelsseskriterie skal hvert kandidatmedlem præstere en af STORMOSULEN, ÆRKESULEN og de tilstedeværende SULER godkendt blindsmagning mellem en til formålet indkøbt østers og 25 mm god dansk medister.
Medlemmet modtager efter blindsmagning et personligt medlemsnummer. Nummerserien er fortløbende, og et nummer kan aldrig genanvendes. Udgåede numre eksisterer ikke.
Antallet af klubbens medlemmer kan aldrig overstige 11. Når dette medlemstal er nået, kan kun endegyldig eksklusion af et medlem og evt. dødsfald skabe mulighed for fornyelse af medlemskredsen. Kandidatsuler (SULISTER), der ikke består den krævende optagelsesprøve, forvises til evig glemsel og kan aldrig senere komme på tale som SULIST.
EKSKLUSION
Såfremt en af SULERNE udviser utidig optræden og forbryder sig
imod vedtægternes ord og ånd, kan STORMOSULATET meddele
eksklusion af medlemmet. Fravær fra en samling betyder øjeblikkelig
eksklusion. Ekskluderede SULER opnår status som SULIST og kan
genvinde sit fulde medlemsskab ved at bestå optagelsesprøven
ved førstkommende general- forsamling. Under
genoptagelsesritualet afsynges ZULE KANTATE NO. 2
"SPORTS-SULEN"
For at tilsikre det fysiske niveau hos SULERNE afholdes der ved
hver samling et sportsarrangement. Vinderen af konkurrencen -
SPORTSSULEN - modtager Sportspokalen monteret med Vandre-SULE og
er pligtig til ved næste samling at arrangere aftenens
sportsarrangement og til at overdrage Sportspokalen til aftenens
vinder.
"ÅRETS SUT"
Som opdragende foranstaltning for SULERNE udpeges ved årets
general- forsamling "ÅRETS SUT". Den udpegede har ved
sin adfærd bragt miskredit over klubben og dens vedtægter og må
derfor til spot og spe i overværelse de øvrige SULER gennemgå
det hemmelige ritual, der bl.a. indeholder éet og kun éet
sut på klubbens SPOT-SUT.
GENERALFORSAMLINGEN
Generalforsamlingen afholdes 1 gang årligt i perioden januar -
marts. På general- forsamlingen sikrer STORMOSULEN, at menuen
sammensættes af gode danske egnsretter, passende til årstiden.
På generalforsamlingen gælder almindeligt flertal. Dog
bortfalder dette, såfremt STORMOSULEN og ÆRKESULEN er enige om
noget andet. Afstemning forekommer således kun i tilfælde af
uenighed mellem disse.
Dagsorden for generalforsamlingen:
ORDINÆRE MØDER
Såvel generalforsamling som ordinære møder nummereres fortløbende.
Der afholdes årligt 2 ordinære møder. Et til forår og et til
høst. Udover OVERMOSULAT, SULER og SULISTER kan værtsskabet
invitere og introducere en gæsteforlæser - Con Sulem Temporaris
(forkortet: CONSUL), der i et tidsrum på 10 - 15 minutter
causerer over et aktuelt emne til fremme af SULEKLUBBENS formålsbestemmelser.
Ved de ordinære møder sikrer værtsgiver, at der mellem 2 af retterne serveres 25 millimeter god dansk medister pr. deltager for at klare smagsløgene. Ligeledes sikrer værtsskabet, at der for alle interesserede er adgang til alkoholiske drikke til menuens retter.
Værtsgiver indkalder til de ordinære møder.
ANDRE FORHOLD
Ved alle møder har SULEKLUBBEN's medlemmer møderet og -pligt.
Til generalforsamling og ordinære møder bærer SULEKLUBBEN's medlemmer den personlige og med påstempling godkendte SULEBØR.
STORMOSULEN afvikler de til møderne hørende og passende ritualer.
ÆRKESULEN tilsikrer på hvert møde, at SULEHYMEN afsynges på et tidspunkt, hvor dette endnu er muligt for deltagerne.
Udgifter dækkes in solidum af medlemmerne.
Således givet den 22. januar
1992 (tilrettet i januar 1996).
OVERMOSULATET
Tillægsparagraf nr. 1 af 2. marts 1994 til
vedtægter for SULEKLUBBEN AF 31. august 1991 vedrørende sikring
af kvalitetsfremme af danske humledrikke.
Idet der henvises til den stadige forringelse af kvaliteten af danske konsumvarer, herunder humlebaserede fluider og læskedrikke, pålægges det medlemmerne af Suleklubben af 31. august 1991, herunder også eventuelle kandidatmedlemmer, de såkaldte Sulister, der siden sidste generalforsamling er blevet foreslået af den bestående medlemskreds, kontinuerligt og flere gange årligt, under iagttagelse af de af klubbens love nærmere specificerede regler, ved hjælp af de orale organer at udføre en dental gennemstrømning, efterfulgt af horisontalt kindskyl og grundigt gurgl med let drøbelkontakt, med det specifikke formål neutralt og objektivt at, på de til lejligheden i henhold til og i overensstemmelse med foreningens hemmelige grafiske manual- og designforeskrifter i forbindelse med udarbejdelse af test- og vurderingsformularer konstruerede og udleverede skemaer, vurdere og bedømme de til den givne lejlighed præsenterede fem sorter af føromtalte objekt, dog således, at der fra samling til samling præsenteres differentierede og alternerende sortimenter, forstået således, at de ved hver samling to lavest rangerende produkter til næste samlingsbedømmelse udskiftes med to ikke tidligere præsenterede emner, hvilket efter få dekader leder til, at Suleklubbens ultimative favoritdrik kan udvælges.
Givet den 2. marts 1994 Stormosulen
Suleølsmagningsskema i PDF kan hentes her
Sules Cantus Conjungesima
XXIX.II.MCMXCII
Cantate: Agrum multus est
Horum tablorum dignitus Sullisti
Ex officialis et labora amnesti.
Praefix partere o-ester Medisti
Gloria in nummero Sullisti invenit.
Vivum Maximum, Grand Mosulidum!
Viva alter Bestia, qui Aquavit donat.
Vivum Maximum, Grand Mosulidum!
Viva alter Bestia, qui Aquavit donat.
(Extra Sullaris)
Zule Kantate No. 2
Wenigen Moralworte diesem Zulegemeinschaftsfeindlicher ehrenlossheit zu entlassen
Gesang: Minuet aus den Elfenhoch
Du Schlechter Kerl, Du Schlimmer Mann
Du hat es doch gewissen
"Zu Hause bleiben nicht man kann,
dan wird man ausgeschmissen."
So trotz wir Zulen haben durst
der OBERMOZULAGEN, befehlen dich,
Medisterwurst und Auster beide schmagen .....
(Arszule)
Klubbens Suler nr. 1 - 11
| Nr. | Medlem | Titel | Sulebør |
| 1 | Jan Eriksen | Stormosul | Fuglerede |
| 2 | Martin T. Hansen | Ærkesul | Thebord |
| 3 | Per R. Fuglsang | Arkesule | Lyseblå |
| 4 | Knud De Larsen | Ågersule | Værdig |
| 5 | Claus Eriksen | Pressesule | Græsselig |
| 6 | Henrik V. Fuglsang | Fuglesule d. æ. | Falmet pink |
| 7 | Jørgen Valde Petersen | Spillesul | Egeløv |
| 8 | Peter Karsten Kruse | Consul | Egeløv, bortfløjet |
| 9 | Sten Bjerre | Compusul | Usmagelig |
| 10 | Poul Bjerre | Der Alte | Stars & Stripes |
| 11 | Allan Mathiasen | Sulebør nr. 11 |
Klubbens samlinger
Samling: 1. den 29. februar 1992 1. Generalforsamling hos Stormosulen. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Østers, 25 mm god dansk medister, Gule ærter. Øvrigt: Stiftende generalforsamling: Alle medlemmer optoges efter blindsmagning mellem østers og medister
Samling: 2. den 29. maj 1992 i Bjælkestuen. Værtsgivere: in fælli. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Laks, 25 mm god dansk medister, Oksehøjreb. Øvrigt: Forårssamling ved Peters polterabend.
Samling: 3. den 6. januar 1993 hos Sten. Værtsgivere: Sten og Jørgen. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen Menu: Østers, Hjemmelavet skipperlabskovs, 25 mm god dansk medister med chokoladeoverbetræk og kandiserede violer (den kendte "elevatorpølse"). Øvrigt: Forsinket forårssamling. Sten ekskluderet for at brække sig på gulvet og Per - helt uberettiget - for sløseri med arken. Jørgen blev ekskluderet for at foreslå indkøbt skipperlabskovs, men blev genoptaget efter at tage opvasken.
Samling: 4. den 11. februar 1993 2. Generalforsamling hos Stormosulen. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Sten, Jørgen Menu: Assiette du Poisson, 25 mm god dansk medister, Brunkål med flæsk, Citronfromage. Øvrigt: 2. ordinære generalforsamling: Sten og Per genoptaget. Trække pind af kartoffel. Formidling af smukke fuglekald.
Samling: 5. den 18. juni 1993 hos Fuglesule d.æ.. Værtsgivere: Henrik, Claus og Knud. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten. Menu: Østers, 25 mm god dansk medister, Stegt ål, Fløderand af tvivlsom kvalitet. Øvrigt: Som fløderandens arkitekt blev Claus truet med eksklusion.
Samling: 6. den 30. oktober 1992 hos Arkesulen. Værtsgivere: Per, Peter og Jørgen. Deltagere: Jan, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Consul: Frank causerede over egnssuler. Menu: Risengrød, 25 mm god dansk marcipan med chokoladeoverbetræk, Klipfisk, 25 mm god dansk medister, Æblekage. Drikke: Mjød, forskellige lokale øl og snaps. Øvrigt: Indstiftelse af Vandresulen. Overraskende god ro og orden.
Samling: 7. den 5. marts 1994. 3. Generalforsamling. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Sønderjyske surrib, 25 mm god dansk medister, Boller og karry, Vafler med is. Drikke: Øl og snaps Øvrigt: Tillægsparagraf til vedtægterne: Kvalitetsbedømmelse af gærede humleprodukter.
Samling: 8. den 25. juni 1994. Sejlads til Torekov. Værtsgivere: Knud, Henrik og Sten. Deltagere: Jan, Per, Henrik, Knud, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Gode grillede bøffer på svenske, klipper 25 mm god dansk medister, Irsk kaffe og cognac. Drikke: Rødvin og øl en masse Øvrigt: Forundrede svenskere over vor latinske skønsang. Indendørs Suleskydning.
Samling: 9. den 29. oktober 1994. Efterårssamling hos Arkesulen. Værtsgivere: Per, Jørgen og Claus. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Aborreroulade i Savoykål, Nøgleben 25 mm god dansk medister, Pandekager med æble, Drikke: Øl, øl og flere øl. Øvrigt: Tiltag til registrering af sulernes genstandsindtagelse. Peter vandt vandresulen i fodbold. Claus korresponderede med "Sulets Klub".
Samling: 10. den 21. januar 1995. 4. Generalforsamling. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Per, Henrik, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Menu: Sildelagkage, 25 mm god dansk medister, Oksekød i flødepeberrod, Ekspanderende vingummibamser i whisky. Drikke: Øl og snaps. Øvrigt: Ærkesulen på skadestuen efter klodseri med østerskniv. Trusler om eksklusion af bagmanden bag deserten. Introduktion af Zulekantate no. 2. Jørgen pandetatoveret.
Samling: 11. den 20. maj 1995. Sommersamling i Gilleleje Havn. Værtsgivere: Peter, Sten og Henrik. Deltagere: Jan, Henrik, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen. Consul: Poul. Menu: Skidne æg, 25 mm god dansk medister, Stegt ål med stuvede kartofler, Irsk kaffe. Drikke: Øl, snaps og mange flere øl. Øvrigt: Kapsejlads mod Krusenstern
Samling: 12. den 7. oktober 1995. Høstsamling hos Knud. Værtsgivere: Knud, Jørgen og Per. Deltagere: Jan, Martin, Henrik, Per, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen, Poul. Menu: Hjemmelavet svampesuppe, 25 mm god dansk medister med krymmel og syltetøj, Fasan med Waldorfsalat, Hjemmelavet is. Drikke: Ribena, postevand (og en sjat rødvin). Øvrigt: Uge 40: Alkoholfri uge. Blindsmagning i dansk vand. Tumultagtige scener og oprør. Overvandede potteplanter.
Samling: 13. den 3. februar 1996. 5. Generalforsamling. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Per, Knud, Claus, Peter, Sten, Jørgen, Poul, Allan. Menu: Sild, 25 mm god dansk medister, Gule ærter, Æblekage. Drikke: Øl, Snaps Øvrigt: Knud pandetatoveret, Bagskydningskonkurrence.
Samling: 14. den 1. juni 1996. Sommersamling hos Sten. Værtsgivere: Sten, Henrik og Claus. Deltagere: Jan, Martin, Per, Knud, Henrik, Claus, Peter, Sten, Jørgen, Poul, Allan. Consul: Eydbjørn Augustinussen. Menu: Asparges, 25 mm god dansk medister, Benløse fugle. Drikke: Øl. Øvrigt: Sponsering af ØFH (Ørnen fra Herning), dart.
Samling: 15. den 21. september 1996. Høstsamling hos Poul. Værtsgivere: Poul, Peter og Per. Deltagere: Jan, Per, Claus, Henrik, Peter, Sten, Poul, Allan. Menu: Flæskesteg, 25 mm god dansk medister, Ris a lamande med mandelgave. Drikke: Portere, portvin. Øvrigt: Det kimer nu til Sulefest, Fiskeri fra balkon.
Samling: 16. den 1. februar 1997. 6. Generalforsamling Værtsgivere: Jan og Martin Deltagere: Per, Claus, Knud, Peter, Sten, Poul, Allan Menu: Sønderjysk Surrib, 25 mm god dansk medister, Brunkål med blæverflæsk, Æblekage med hindbær Drikke: Øl, Snaps og Carlsbergs jubilæumssortiment Øvrigt: Sulisterne Poul og Allan blev optaget til suler, Sulevideo
Samling: 16A. den 1. marts 1997. Extraordinær Generalforsamling. Værtsgivere: Henrik. Deltagere: Jan, Martin, Per, Claus, Knud, Peter, Jørgen, Sten, Poul, Allan. Consul: Lone lavede radioudsendelse over medisterens rolle i radiofoniens historie. Menu: Frisk stenbidderrogn, 25 mm god dansk medister, Ovnbagt torsk, Pærevælling. Drikke: Øl, Snaps. Øvrigt: Samlingen foranlediget af Statsradiofoniens ønske om udspredelse kendskabet til Sulen og al dens væsen for den måbende offentlighed. Jørgen pandetatoveret (igen). Kartoffelsving.
Samling: 17. den 31. maj 1997. Forårssamling hos Jørgen Værtsgivere: Jørgen, Allan og Knud Deltagere: Jan, Martin, Knud, Peter, Jørgen, Sten, Poul, Allan Menu: Stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler, 25 mm god dansk medister, Ostesortiment Drikke: Øl, Snaps Øvrigt: Poul vandt golfturneringen
Samling: 18. den 20. september 1997. Høstsamling hos Sten. Værtsgivere: Sten, Claus og Per. Deltagere: Henrik, Jan, Martin, Per, Claus, Knud, Sten, Poul, Allan, Jørgen. Menu: Sønderjysk vinsuppe med stuvede katrofler med hamburgerryg, flæsk og kålpølse, 25 mm god dansk medister, Budding double med chokotoppe. Drikke: Portere. Øvrigt: Indendørs cykelløb og geværskydning - Sten vandt
Samling: 19. den 28. februar 1998. 7. Generalforsamling hos Stormosulen. Værtsgivere: Jan og Martin. Deltagere: Jan, Martin, Henrik, Per, Claus, Peter, Sten, Poul, Allan. Menu: Grønlangkål med flæskerullepølse, 25 mm god dansk medister, Vafler med Is. Drikke: Øl og Portere, Snaps. Øvrigt: Henrik pandetatoveret, Formel-1 ræs, Claus vandt.
Samling: 20. den 20. juni 1998. Sommersamling hos Peter. Værtsgivere: Jørgen, Poul og Peter. Deltagere: Henrik, Jan, Per, Peter, Sten. Menu: Baksglud med kaffepunch, Kogt spegesild, 25 mm god dansk medister, jordbær med vanilleis. Drikke: Øller. Øvrigt: Lyftpude ishockey, Jan vandt
Samling: 21. den 19. september 1998. Høstsamling hos Allan. Værtsgivere: Allan, Henrik og Per. Deltagere: Henrik, Jan, Per, Peter, Claus, Knud, Sten, Poul, Allan, Jørgen. Menu: Gode spareribs med kolde portere, 25 mm god dansk medister i hvidkål, Æblekage. Drikke: Portere, Samarin, portere og øl. Øvrigt: Ølsmagning i spændende originale pilsnertyper. Vindøjet boldkastning (Knud vandt - brillerne rettede hans syn op)
Samling: 22. den 30. januar 1999. Generalforsamling hos Stormosulen. Værtsgivere: Jan og Martin (Den store hvide hval). Deltagere: Henrik, Jan, Martin, Per, Claus, Knud, Sten, Poul, Jørgen. Menu: Spinat & Kartoffelsuppe, 25 mm god dansk medister, Høns i asparges, hjemmebagte vafler med is. Drikke: Carls Jul og snaps. Øvrigt: Ekskluderede medlemmer genoptoges. Luftpude ishockey, Sten vandt.
Samling: 23. den 1. maj1999. Sommersamling i Orangeriet. Værtsgivere: Knud, Poul og Sten. Deltagere: Henrik, Jan, Peter, Allan, Per, Claus (senere), Knud, Sten, Poul. Menu: 25 mm god dansk medister, Gullash med hjemmelavet kartoffelmos (1,4 kg til hver), is. Drikke: Store påskebryg og pilsnersk øl. Øvrigt: Medlemmerne væltede om på ryggen ganske ude af stand til at foretage sig noget som helst af overdådig mæthed. Selv ølsmagningen måtte aflyses! Sporten: Baskettball, Sten vandt (sikkert efter at have smugtrænet)
Samling: 24. den 16.oktober 1999 kl. 18:30. Høstsamling hos
Claus. Værtsgivere: Claus, Jørgen og Per. Deltagere: Forhåbentlig
alle. Menu: 25 mm god dansk medister, m.v. Drikke: Ja da!. Øvrigt:
Det får vi at se. Sporten: Arrangeres af Sten
Siden er sidst opdateret den 15.4.1999.